Slægtshistorisk forening Vestsjælland

 

18.12.2015
”Den store udvandrig til USA 1820-1970” v/Ulrich Alster Klug på
Sprogcentret i Kalundborg den1. December 2015.

 24 tilhørere var mødt op, og Kaare bød velkommen til de fremmødte samt til Ulrich Alster Klug.

 Ulrich startede med at spørge om, hvem der havde aner, som var udvandret. De få, som ikke markerede, fik at vide, at de ikke var normale – underforstået, at det har de fleste.

 Udvandringen fra Danmark foregik med skib fra Larsens Plads i København. Fra 1820 og frem til 1860 var der tale om et beskedent antal udvandrere, kun nogle få tusinde, men efter ophævelsen af amtspaskravet i 1862 kom der skred i udrejserne.

Fra 1861-1870 udrejste knap 20.000 personer, fra 1871-1880 var tallet steget til godt 30.000, men fra 1881-1890 nåede man op på næsten 80.000. Herefter begyndte antallet at falde, og i perioden fra 1961-1970 svarede antallet af udvandrere til antallet 100 år tidligere, nemlig knap 20.000.

Der var flere årsager til, at folk udvandrede.

F.eks var der tale om religiøse grupper som mormoner, kvæker og jøder mv.

Økonomi var en anden årsag. Man ønskede at skabe sig en bedre tilværelse og havde hørt om mulighederne i USA.

Nogle blev sendt af sted af kommunen eller staten, som på den måde slap af med kriminelle og socialister.

Endelig var der tale om eventyrlyst som årsag til at udvandre.

 Hvor kan man så finde noget om de udvandrede.

Bl.a. kan Udvandreprotokollerne fortælle os noget. Dog var det sådan, at man kun registrerede billetterne og ikke personerne.

Fra 1868 til 1909 udvandrede 327.000 personer fra Danmark, heraf ca. 220.000 danskere. De øvrige bestod af bl.a. svenskere og nordmænd.

Herudover skete der udvandring af personer, som tog hyre på skibe, rejste fra Jylland via Hamborg, eller som udrejste via Sverige, og ingen af disse er registreret i protokollerne, så tallet er større, end angivet ovenfor.

I 1890 boede der 2,1 mio. i Danmark, så det var en relativ stor procentdel, der forlod landet.

 De største udvandrelande, målt i % af befolkningen, var Irland,Norge, Sverige og Danmark. I alt udvandrede der 1 mio. personer fra Europa til USA i 1901.

Især var danskerne populære, idet de som regel kunne læse og skrive og bl.a. derfor nemmere og hurtigere lærte sig fremmedsprog.

 Når man skal søge efter aner som udvandrede, er der forskellige oplysninger, som skal anvendes.

Begynd altid med oplysninger fra danske arkiver. Konkretiser oplysningerne om de udvandrede: Hvem? Hvornår? Hvorfra og hvorhen?

 Ved tidsfæstelse anvendes kirkebøgerne: optræder de som faddere eller forlovere og hvornår?

Folketællingerne: Hvornår er de sidste gang i Danmark?Skifter: Nævnes de i skifter efter relevante slægtninge?

Pasprotokollerne. Indtil 1862 var der amtspaspligt i Danmark.

Lægdsruller (for værnepligtige).

1814-1842 til-og afgangslister i Københavnske kirkebøger.
1814-1857 til-og afgangslister i købstædernes kirkebøger.
1814-1875 til-og afgangslister i kirkebøgerne på landet.
Endelig kan man benytte Politiets efterretninger samt Amtsjournalerne, hvor efterlyste personer kan søges 
- - -  
Ulrich gennemgik herefter et eksempel på en udvandret person, som ikke umiddelbart lod sig finde. Hun eksisterede slet ikke, viste det sig, men eftersøgningen gav mange andre interessante oplysninger om den pgl. Familie.

 Et meget spændende foredrag, som også gav anledning til adskillige relevante spørgsmål.

 Mogens Pagh

 


Foto,  Kaare Grodal

 
NÆSTE ARRANGEMENT

11.11.2015
Generalforsamling
Derefter foredrag af Jørgen Kristensen fra DIS om skøde-panteprotokoller.

Onsdag d. 10 februar 2016, kl. 19.00-21.30

Høng Hallen

Tilmelding:
Senest 5. februar 2015 til Kamma Rasmussen på mail
ktr@ka-net.dk eller telefon 59511734 / 25327396.

Læg mærke til, at bestyrelsen har forslag til vedtægtsændringer!

Se hele programmet under kommende møder.

Se også Statens Arkivers mange arrangementer ved at klikke her:


Efterlysninger - Kan du hjælpe?

Se flere og yderligere informationer under menuen efterlysninger.

De seneste efterlysninger:

 

 

19.08.2014

Efterkommere efter Tømrer i Højby Peder Kristoffersen f. 1855 og hustru Inger Marie Larsen f. 1861 søges, for at overdrage billeder af familien! Se mere her.

 

 

 

03.02.2014                                                Fødested søges på: Niels Carlsen, f. ca. 1777                                                             Viet 27-9-1806 i Jystrup kirke, Sorø amt - tjente da på Skjoldnæsholm, men allerede i september 1807 er han i St. Tårstrup sogn, og den 6-1-1808 fæster han stedet Mølleskov i Store Tåstrup sogn. Skovfoged, han døde 2-9-1831 i St. Tåstrup sogn - 54 år. Se mere her.

 

 

 

25.04.2012
Informationer om Henry Nielsen, Stårup, Højby Sogn ønskes
.

Jeg søger oplysninger om Henry Nielsen fra Stårup i Højby Sogn. Han er formentlig født omkring 1920-25 og død omkring 1990. Se mere her.

 

 

18.04.2012
Oplysninger om Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt.

Jeg søger oplysninger om min farfar Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt. Han er født 30. nov. 1878 i Hårslev (Kirkebogen).
Se mere her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




16.03.2015
Program til visning af AO's nye billedviser.
Triumviratet Lars Jørgen Helbo, John Nielsen og Arne Feldborg arbejder på at øge tilgængeligheden til alt de ny SA har lagt på nettert, og som er svært at finde gennem Daisy.
 
Programmet er stadig under udvikling, men har
24.04.2015 fundet plads under DIS-Danmarks vinger på adressen:
http://arkivalielister.dis-danmark.dk/



03.12.2014
Københavns politis mandtaller kan nu ses på nettet

Kildeviseren er Stadsarkivets nye redskab til at kigge på arkivmateriale på nettet. Som den første samling i Kildeviseren kan du nu bladre i Politiets mandtaller for perioden 1866-1923.

Politiets Mantaller

Politiets mandtaller består af skemaer, hvor Københavns befolkning mellem 1866 og 1923 er registreret. Mandtallerne minder om folketællinger, men blev ført meget oftere end folketællingerne, nemlig 2 gange om året.

Dette gør mandtallerne til en god kilde til slægtsforskning.

Mandtallerne kan nu ses på nettet. Du kan bladre i mandtallerne, der er inddelt efter gade, år og måned.

Det er dog kun de mandtaller, der er blevet registreret af frivillige, der kan ses. Registreringen er nemlig stadig i gang.

Se politiets mantaller i kildeviseren

Læs en vejledning til indholdet i mantallerne i Stadsarkivets wiki

18.02.2014
Det offentliges ”Stater”

Har man embedsmænd m/k eller akademikere blandt sine aner, findes der ”kød” til slægtshistorien i de såkaldte ”Stater”, Der findes en række opslagsværker med kortfattede biografier, ordnet efter erhverv, som i det offentlige hedder ”Stater”.

Danmarks Biblioteksskole udgav 1985 ”Bibliografier over danske ”Stater” 1913-1981” af Lykke Andersen og Karen Borglykke. I forordet står bl.a.: Bibliografien omfatter biografiske opslagsværker (stater) og anden litteratur, der er erhvervsfaglig afgrænset med kortere biografiske oplysninger om danskere eller personer under dansk øvrighed.

Bogen har i alt 943 henvisninger til værker, hvor personerne er omtalt.

Hvis man i sin forskning vil finde oplysninger om personer, der tilhører diverse erhverv eller uddannelser, så er det nærliggende at prøve og finde oplysningerne i dette værk og så følge op med det værk, hvortil der henvises.

Kaj Cedersted, Svebølle, har bogen og slår gerne op i den, hvis man har behov for det. Det kræver blot, at man skriver til Kaj Cedersted på cedersted@youmail.dk


Flere nyheder se her!


Se også de mange links til hjemmesider med oplysninger af slægtsmæssig karakter under menupunktet links.


Antal besøg fra 12/9 2007:  StatCount - Traffic counter

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland   -   Webmaster: Grodal