Slægtshistorisk forening Vestsjælland

 

17.11..2014
Slægtsforskerdagen 25. oktober 2014 i Høng.

32 deltagere havde tilmeldt sig de to foredrag, så der var fyldt godt op i lokalet.

Kaare bød velkommen til deltagerne samt til Erik Kann og frue.

Erik takkede for endnu en invitation til vores slægtsforskerdag og begyndte dagens første foredrag Bondeslægter før landboreformerne med at spørge: 

Hvorfor lige den tidsafgrænsning (1660-1750)?

Ind i ny tidszone – hvad så?

Eksempler på kildematerialer. 

1660 var et skelsættende år. Vi fik indført Enevælden, og administrationen blev grundlagt.

Jordfordelingen ændredes efter 1660, og der skete store ændringer i ejerforholdene hvor bl.a. Kongen begyndte at sælge ud af sine godser. Der er i 1680 registreret ca. 58.000 gårde og ca. 9.000 huse uden jord i Danmark.

Af jorden tilhørte ca. 25% Kronen, ca. 63% adelen og borgerne, ca. 10% kirkerne og 1-2% selvejerne.

Før tiden med kirkebøger og folketællinger havde man  bl.a. kilder som mandtal, jordebøger og hartkornsspecifikationer. Det er ikke fordi der mangler informationer, men man skal gå på opdagelse, for at finde dem, og man ved ikke rigtigt på forhånd, hvad der er at finde. 

Efter 1660 udgjordes centraladministrationen af Danske Kancelli, Rentekammeret, Landetaten og Søetaten. For Hertugdømmerne: Tyske Kancelli, indenrigsafd. samt Tyske Rentekammer. 

De hidtidige Len blev ændret til Amter, hvoraf der i 1660 var omkring 50 amter ændret til 14 amter omkring 1800. Amtmændene var den enevældige konges stedfortrædere. 

De kildematerialer, som opstår efter 1660, er kirkebøger, skifteprotokoller, fæsteprotokoller, militære arkiver samt originale skiftebreve. Herudover findes fra Rentekammeret matrikler fra 1662, 1664,1680 som matrikelekstrakter og 1688 som landmålingsmatrikler.

Fra Danske Kancelli findes bl.a. den store Fattigdomsforordning af 1708, reviderede regnskaber samt reviderede amtsregnskaber. Endvidere jordebogsregnskaber, kontributionsregnskaber, familie-, folke- og konsumptionsregnskaber samt ekstraskatter i 1743 og 1762 med alfabetiske registre. 

Befolkningen i Danmark var i år 1700 ca. 560.000. I år 1769 var tallet steget til ca. 800.000. 

Efter en sædvanligvis god frokost begyndte Erik på eftermiddagens foredrag: Ind som soldat, hvad så?  

De, der kunne udskrives til soldat, blev meget tidligt regitreret i Lægdsrullerne hhv. Sørullerne. Når man nåede rette alder, kom man på session og blev herefter soldat. 

De militære arkiver er unikke, idet de er meget detaljerede og kan give ”kød på slægten”. Lægdsrullerne registrerede alle, som kunne udskrives til soldatertjeneste.

Det er dog nødvendigt at have information om tjenestestederne vedrørende oplysninger før år 1900, idet hver militære enhed har sit eget arkiv. Arkivalierne er altid henlagt på det navn, som enheden sidst havde eller stadig har.

Efter 1900 udfærdigede Krigsministeriet stamblade på alle soldater. 

Stambøger/stamblade registrerer soldaterne med nummer samt tjenestested, dvs. regiment, bataljon og kompagni. Endvidere ses soldatens højde, ofte i tommer, samt hans hårfarve. Rapportbøger indeholder oplysninger om alt, hvad soldaten har lavet, herunder straf, sygdomme mv. 

Forsvarets billedsamling vedr. fodfolket indeholder bl.a. officersportrætter.

Ansøgninger om erindringsmedaljer for Treårskrigen eller 1. slesvigske krig fra 1848 til 1850, ansøgninger om samme for 2. slesvigske krig fra 1. februar til 20. juli 1864 samt fællesansøgninger for begge krige, findes i Rigsarkivet. Disse indeholder også mange oplysninger om ansøgerne.

Mange ansøgninger kan ses på Statens Arkiver på nettet. 

Kaare takkede for et godt fremmøde og især for to gode og spændende foredrag af Erik Kann.

Mogens Pagh




Foto: Kaare Grodal





 
NÆSTE ARRANGEMENT

Foredrag ved arkivar på Rigsarkivet Jørgen Mikkelsen

Om "Medicinalberetning og andre kilder til 1800-tallets sundhedsforhold"

Tirsdag den 18. november 2014 kl. 19.00 - 22.00

Holbæk Bibliotek

Se hele programmet under kommende møder.

Se også Statens Arkivers mange arrangementer ved at klikke her:


Efterlysninger - Kan du hjælpe?

Se flere og yderligere informationer under menuen efterlysninger.

De seneste efterlysninger:

 

 

19.08.2014

Efterkommere efter Tømrer i Højby Peder Kristoffersen f. 1855 og hustru Inger Marie Larsen f. 1861 søges, for at overdrage billeder af familien! Se mere her.

 

 

 

03.02.2014                                                Fødested søges på: Niels Carlsen, f. ca. 1777                                                             Viet 27-9-1806 i Jystrup kirke, Sorø amt - tjente da på Skjoldnæsholm, men allerede i september 1807 er han i St. Tårstrup sogn, og den 6-1-1808 fæster han stedet Mølleskov i Store Tåstrup sogn. Skovfoged, han døde 2-9-1831 i St. Tåstrup sogn - 54 år. Se mere her.

 

 

 

25.04.2012
Informationer om Henry Nielsen, Stårup, Højby Sogn ønskes
.

Jeg søger oplysninger om Henry Nielsen fra Stårup i Højby Sogn. Han er formentlig født omkring 1920-25 og død omkring 1990. Se mere her.

 

 

18.04.2012
Oplysninger om Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt.

Jeg søger oplysninger om min farfar Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt. Han er født 30. nov. 1878 i Hårslev (Kirkebogen).
Se mere her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



26.08.2014

Find ejendomsoplysninger fra 1800-tallet
af Gitte Skindstad Christensen Sidst opdateret 08/07 2014 08:22
Geodatastyrelsen har lagt nogle protokoller ud på nettet, som i høj grad vil interessere slægtsforskere.
08.07.14 Protokollerne opstod ved matrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet. Sogneprotokollerne er fra 1806-22, mens hartkornsekstrakterne er fra 1840-43. De dækker landdistrikter i kongeriget, altså ikke købstæder eller Sønderjylland. Begge protokoltyper gennemgår hver enkelt landsby og opremser alle navne på ejere og bruger af fast ejendom samt det relevante matrikelnumre. Hvis ens forfader således havde fast ejendom, vil det være ret nemt at finde det sted, hvor han boede.

Protokollerne kan ses eller downloades gratis via Historiske kort på nettet: hkpn.gst.dk (ikke noget med www eller http
). Vælg det sidste faneblad for at se protokollerne. Når du er derinde, så studér de mange kort, hvis du ikke kender dem.

Vi har aftalt med Geodatastyrelsen, som ejer protokollerne og de historiske kort, at de skriver en artikel i Slægt & Data, hvor nogle af de teknikske ting i protokollerne bliver forklaret.

Kilde: DIS-Danmark, Slægt og Data 

26.08.2014
Erindringsmedaljen for veteraner fra 1864
af Gitte Skindstad Christensen Sidst opdateret 06/08 2014 20:55


Nu er det muligt at se ansøgningerne til erindringsmedaljen for veteraner fra 1864.
06.08.14 Via dette link er det muligt at se ansøgningerne til erindringsmedaljerne fra 1864. Var nogle i din familie veteraner fra 1864 og levede de i 1876, da ansøgningen skulle indsendes, så er der noget for dig.

Her kan du læse lidt mere om den fra 1864

Der blev også uddelt medaljer til veteraner fra 1848-1850. Nogle, men ikke alle, er lagt på nettet. Se dem på Statens Arkivers hjemmeside.Veteraner fra begge krige modtog en særlig medalje.

Nogle, men ikke alle er lagt på nettet. Se dem på Statens Arkivers hjemmeside.

Hvis I i Daisy søger på "ansøgninger om erindringsmedalje" kan I se, hvilke 6 arkivserier, som kommer fra.

Rigtig god fornøjelse.

Kilde: DIS-Danmark, Slægt og Data 


18.02.2014
Det offentliges ”Stater”

Har man embedsmænd m/k eller akademikere blandt sine aner, findes der ”kød” til slægtshistorien i de såkaldte ”Stater”, Der findes en række opslagsværker med kortfattede biografier, ordnet efter erhverv, som i det offentlige hedder ”Stater”.

Danmarks Biblioteksskole udgav 1985 ”Bibliografier over danske ”Stater” 1913-1981” af Lykke Andersen og Karen Borglykke. I forordet står bl.a.: Bibliografien omfatter biografiske opslagsværker (stater) og anden litteratur, der er erhvervsfaglig afgrænset med kortere biografiske oplysninger om danskere eller personer under dansk øvrighed.

Bogen har i alt 943 henvisninger til værker, hvor personerne er omtalt.

Hvis man i sin forskning vil finde oplysninger om personer, der tilhører diverse erhverv eller uddannelser, så er det nærliggende at prøve og finde oplysningerne i dette værk og så følge op med det værk, hvortil der henvises.

Kaj Cedersted, Svebølle, har bogen og slår gerne op i den, hvis man har behov for det. Det kræver blot, at man skriver til Kaj Cedersted på cedersted@youmail.dk


Flere nyheder se her!


Særlige registreringer og konstateringer fundet af Kaare Grodal:

Se også de mange links til hjemmesider med oplysninger af slægtsmæssig karakter under menupunktet links.


Antal besøg fra 12/9 2007:  StatCount - Traffic counter

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland   -   Webmaster: Grodal