Slægtshistorisk forening Vestsjælland

 


17.03.2016

Referat fra Foredrag med professor Ulrik Langen d. 9/3-16 i Kalundborg.

    
Kaare bød velkommen til de fremmødte medlemmer samt til aftenens foredragsholder og gav straks ordet videre til samme. 

     Ulrik Langen havde koncentreret sit indlæg til at handle om tyveriet af Guldhornene d. 4. maj 1802.

      Guldhornene blev opbevaret i kongens Kunstkammer på 2. sal i bygningen overfor Christiansborg i Rigsdagsgården. D. 4. maj 1802 låste tyven sig ind gennem flere døre, inden han fra et skab fjernede de to guldhorn med en samlet vægt på 7 kg., tog dem med hjem og begyndte at omsmelte dem.

     Guldhornene var som nationalklenodier gået fuldstændig tabt.

      En ung pige, Kirsten Svendsdatter, fandt i 1639 det største af hornene på en vej ved Tønder. Trods ihærdig eftersøgning fandt man intet andet i området. Først i 1734 blev det andet horn fundet af husmand Erik Lassen mindre end 20 meter fra det første horns findested.

      Tyven, Niels Heidenreich, stammede fra Foulum i Jylland og var søn af en degn. Han var godt begavet og kom via Latinskole til København. Problemer i familien gjorde, at hans mor have stiftet stor gæld, og for at hjælpe hende, begyndte kriminaliteten. Han konstruerede bl.a. en maskine, som kunne trykke falske lånesedler fra Det Kongelige Assistenshus. Disse lånesedler kunne omsættes illegalt, hvorved han kunne tjene nogle penge. Han fandt også på at trykke pengesedler, men det var en dårlig idé, for han blev opdaget og sat i Tugt- Rasp-og Forbedringsanstalten på Christianshavn for livstid. Efter nogle år med god opførsel og adskillige benådningsansøgninger, blev han løsladt sidst i 1700-tallet.

      Det gik så godt i nogle år indtil den 2. maj 1802, hvor han stjal guldhornene. I sin lejlighed omsmeltede han hornene og lavede bl.a. smykker og mønter af guldet. En del af guldet blev efterfølgende fundet igen, men langtfra alt dukkede op igen.

     Niels Heidenreich røg straks tilbage til i Forbedringsanstalten, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Han blev som den eneste straffet for tyveriet af Guldhornene, selvom mange måtte have haft kendskab til, hvorfra han pludselig var kommet i besiddelse af så store mængder guld. Han selv bedyrede, at ingen andre kendte til tyveriet, og det accepterede man åbenbart.

      Ulrik Langen har bl.a. skrevet en bog om tyveriet af Guldhornene. Denne bog, ”Tyven”, fortæller mere indgående om Niels Heidenreich, hans person og hans familie og deres skæbner.

      Alt i alt et spændende foredrag, som afstedkom en hel del spørgsmål.

 Mogens Pagh

 


Foto,  Kaare Grodal

 
NÆSTE ARRANGEMENT

17.03.2016
Hvad du nok ikke vidste om Danmark i 1870

Foredrag ved foredragsholder og underviser John Simonsen.

Tirsdag den 26. april 2016 kl. 19.00 - ca. 21.00

Den store foredragssal på Holbæk Bibliotek, Nygade 11-13, 4300 Holbæk.

Parkering på bagsiden med indkørsel fra Bysøstræde.


Tilmelding:
Senest 21 april 2016 til Kamma Rasmussen på mail
ktr@ka-net.dk eller telefon 25327396.

Se hele programmet under kommende møder.

Se også Statens Arkivers mange arrangementer ved at klikke her:






21.02.2016
40 års jubilæum

1. maj er det 40 år siden Kaj Cedersted indkaldte slætsforskere til et stiftende møde d. 31 maj 1976.

Det vil vi fejre på Kalundborg kommunes Folkemøde
lørdag d. 28 maj 2016 ved Hønghallen, hvor vi har en stand som sidste år.

Kom forbi,
så dagen bliver festlig.


16.03.2015
Program til visning af AO's nye billedviser.
Triumviratet Lars Jørgen Helbo, John Nielsen og Arne Feldborg arbejder på at øge tilgængeligheden til alt de ny SA har lagt på nettert, og som er svært at finde gennem Daisy.
 
Programmet er stadig under udvikling, men har
24.04.2015 fundet plads under DIS-Danmarks vinger på adressen:
http://arkivalielister.dis-danmark.dk/



03.12.2014
Københavns politis mandtaller kan nu ses på nettet

Kildeviseren er Stadsarkivets nye redskab til at kigge på arkivmateriale på nettet. Som den første samling i Kildeviseren kan du nu bladre i Politiets mandtaller for perioden 1866-1923.

Politiets Mantaller

Politiets mandtaller består af skemaer, hvor Københavns befolkning mellem 1866 og 1923 er registreret. Mandtallerne minder om folketællinger, men blev ført meget oftere end folketællingerne, nemlig 2 gange om året.

Dette gør mandtallerne til en god kilde til slægtsforskning.

Mandtallerne kan nu ses på nettet. Du kan bladre i mandtallerne, der er inddelt efter gade, år og måned.

Det er dog kun de mandtaller, der er blevet registreret af frivillige, der kan ses. Registreringen er nemlig stadig i gang.

Se politiets mantaller i kildeviseren

Læs en vejledning til indholdet i mantallerne i Stadsarkivets wiki

18.02.2014
Det offentliges ”Stater”

Har man embedsmænd m/k eller akademikere blandt sine aner, findes der ”kød” til slægtshistorien i de såkaldte ”Stater”, Der findes en række opslagsværker med kortfattede biografier, ordnet efter erhverv, som i det offentlige hedder ”Stater”.

Danmarks Biblioteksskole udgav 1985 ”Bibliografier over danske ”Stater” 1913-1981” af Lykke Andersen og Karen Borglykke. I forordet står bl.a.: Bibliografien omfatter biografiske opslagsværker (stater) og anden litteratur, der er erhvervsfaglig afgrænset med kortere biografiske oplysninger om danskere eller personer under dansk øvrighed.

Bogen har i alt 943 henvisninger til værker, hvor personerne er omtalt.

Hvis man i sin forskning vil finde oplysninger om personer, der tilhører diverse erhverv eller uddannelser, så er det nærliggende at prøve og finde oplysningerne i dette værk og så følge op med det værk, hvortil der henvises.

Kaj Cedersted, Svebølle, har bogen og slår gerne op i den, hvis man har behov for det. Det kræver blot, at man skriver til Kaj Cedersted på cedersted@youmail.dk


Flere nyheder se her!


Se også de mange links til hjemmesider med oplysninger af slægtsmæssig karakter under menupunktet links.


Antal besøg fra 12/9 2007:  StatCount - Traffic counter

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland   -   Webmaster: Grodal