Slægtshistorisk forening Vestsjælland

 

07.03.2015 
”Hvad kan vi finde i Amtsarkiverne”
foredrag v/Ove Jensen i forlængelse af generalforsamlingen den 11. februar 2015 i Høng.

Efter meddelelse fra Rigsarkivet om, at journaler og andre søgemidler i amtsarkiverne ville blive digitaliseret, havde Ove valgt at lave en gennemgang af, hvad man kan finde i arkiverne. 

Der findes ikke mange skriverier om emnet, bortset fra visse konkrete emner, som er velbeskrevet og indleveret og derfor kan ses i Daisy. Der findes enkelte omtaler i diverse bøger, bl.a. i Karl Peder Pedersens bog ”På embeds vegne”, i ”Slægtsforskerens ABC” samt i enkelte skrifter af Hans H. Worsøe.

 Arkiverne rummer hundredetusindvis af bind og pakker, og i 1991 skønnede man, at de fyldte omkring 10 km på hylderne.

Amtmændene havde en mængde arbejdsopgaver, som man skal kende for at vide, hvilke ting man skal lede efter. Dertil kommer, at embedernes opgaver ændrede karakter i perioden fra 1680erne til i dag.

 Amtmandsinstitutionen stammer fra 1662, hvor lenene blev ændret til amter. De hidtidige lensmænd, grever og baroner, blev nu amtmænd og var det indtil Grundlovens vedtagelse.  Først i 1821 kom der krav om, at amtmændene skulle have juridisk embedseksamen. Amtmanden var Kongens repræsentant i amtet, hvor han bl.a. havde tilsyn med kongens ejendomme. Han havde tilsyn med amtsforvalter, herredsfoged og skriver, og efterhånden fik han også tilsyn med de opgaver, som godsejerne varetog, f.aks. Tilsyn med fæsteprotokoller, skifteprotokkoller og skatteafskrivningsprotokoller.

Udover tilsyn med herredsfogederne beskikkede han sættedommere- og skrivere samt sognefogederne helt frem til 1970.

 Indtil 1858 var amtmanden formand for Landvæsenskommissionen, der tog sig af sager om udskiftning, vandløb, hegn og sandflugt. Da dette formandskab i 1858 overgik til Retsbetjentene, blev amtmanden formand for Overlandvæsenskommissionen, der var en appelinstans. Endvidere havde amtmanden sæde i Hoverikommissioner og Tiendekommissioner.

Fra 1793 havde amtmanden overopsyn med alle landeveje. Indtil 1803 havde amtmanden tilsyn med Fattigvæsenet, men efter 1803 blev dette tilsyn overdraget Amtsfattigdirektionen, bestående af amtmand, amtsforvalter, herredsprovster og to godsejere. Dette varede intil 1841.

Før 1814 havde Stiftsøvrigheden tilsyn med Skolevæsenet, men herefter blev tilsynet overdraget Amtsskoledirektionen, som bestod af amtmand og amtsprovst.

Indtil 1841 var amtmanden at regne for kongens embedsmand. Efter 1841 oprettedes amtsråd, hvor amtmanden dog var født formand.

 Blandt de opgaver, som en statsamtmand i nyere tid bestred, var familieretslige sager, fastsættelse af bidrag, anerkendelse af faderskab, skilsmisse, adoption, navneændring m.v. De fleste bevillinger blev givet af kongen, men ansøgningerne blev indsendt via amtmanden.   

 Søger man materiale i et amtsarkiv, bør man tage udgangspunkt i protokollerne, som enten giver et kort resumé af sagerne eller angiver, hvor man finder dem. Skal det være mere detaljeret, må man i gang med selve sagerne, som ligger i pakker.

I de fleste amtsarkiver findes tre typer af protokoller, reversaler, brevbøger og journaler.

 Reversaler indeholder detaljerede arkivfortegnelser med korte uddrag af de bøger, der lå i arkivet på et givent tidspunkt.

 Brevbøger indeholder kopier af den udgående korrespondance, altså amtmandens skrivelser til både myndigheder og privatpersoner. Her kan man bl.a. se teksten på bevillinger, som blev udstedt af amtet.

 Journaler er fortegnelser over indkomne breve, der er ført kronologisk. Journalernes indhold er systematiseret. Man vil derfor kunne anvende journalnumre til at finde sagerne efter. De er anbragt i pakker med angivelse af, hvortil de er sendt, f.eks. Rentekammeret eller Danske Kancelli.

Endelig kan man i Daisy søge på de enkelte amter og studere de forskellige arkivserier.

 Man skal være klar over, at en del materiale er gået tabt, f.eks. ved kassationer, og det endnu tilgængelige materiale kan være i meget forskellig tilstand.

 Herefter viste Ove forskellige eksempler fra Holbæk amt, bl.a. hvordan man kan finde oplysninger og hvordan de kan bruges.

                                                                                                                     Mogens Pagh.

 


Fotografen var stadig fraværende, så I må undvære "familiebilledet", undskyld Kaare!


 
NÆSTE ARRANGEMENT

18.03.2015
Ulrik Alster Klug om: Ejendomshistorie og AO

De nye scanninger fra Statens Arkiver omaftter også ejendomshistoriske kilder. Ejendomshistorie er spændende og ofte relevant for slægtsforskeren, fordi så mange landbrug skiftede hænder ved giftermål og arv.

Tirsdag d. 14 april 2015 Skolen på Herredsåsen, Kalundborg, kl. 19.00 til 21.30

Tilmelding:  
 til Kamma Rasmussen på mail
ktr@ka-net.dk eller telefon 59511734 / 25327396, senest 9. april 2015.

Se hele programmet under kommende møder.

Se også Statens Arkivers mange arrangementer ved at klikke her:


Efterlysninger - Kan du hjælpe?

Se flere og yderligere informationer under menuen efterlysninger.

De seneste efterlysninger:

 

 

19.08.2014

Efterkommere efter Tømrer i Højby Peder Kristoffersen f. 1855 og hustru Inger Marie Larsen f. 1861 søges, for at overdrage billeder af familien! Se mere her.

 

 

 

03.02.2014                                                Fødested søges på: Niels Carlsen, f. ca. 1777                                                             Viet 27-9-1806 i Jystrup kirke, Sorø amt - tjente da på Skjoldnæsholm, men allerede i september 1807 er han i St. Tårstrup sogn, og den 6-1-1808 fæster han stedet Mølleskov i Store Tåstrup sogn. Skovfoged, han døde 2-9-1831 i St. Tåstrup sogn - 54 år. Se mere her.

 

 

 

25.04.2012
Informationer om Henry Nielsen, Stårup, Højby Sogn ønskes
.

Jeg søger oplysninger om Henry Nielsen fra Stårup i Højby Sogn. Han er formentlig født omkring 1920-25 og død omkring 1990. Se mere her.

 

 

18.04.2012
Oplysninger om Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt.

Jeg søger oplysninger om min farfar Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt. Han er født 30. nov. 1878 i Hårslev (Kirkebogen).
Se mere her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




16.03.2015
Program til visning af AO's nye billedviser.
Triumviratet Lars Jørgen Helbo, John Nielsen og Arne Feldborg arbejder på at øge tilgængeligheden til alt de ny SA har lagt på nettert, og som er svært at finde gennem Daisy.
 
Programmet er stadig under udvikling, men har
24.04.2015 fudet plads under DIS-Danmarks vinger på adressen:
http://arkivalielister.dis-danmark.dk/



03.12.2014
Københavns politis mandtaller kan nu ses på nettet

Kildeviseren er Stadsarkivets nye redskab til at kigge på arkivmateriale på nettet. Som den første samling i Kildeviseren kan du nu bladre i Politiets mandtaller for perioden 1866-1923.

Politiets Mantaller

Politiets mandtaller består af skemaer, hvor Københavns befolkning mellem 1866 og 1923 er registreret. Mandtallerne minder om folketællinger, men blev ført meget oftere end folketællingerne, nemlig 2 gange om året.

Dette gør mandtallerne til en god kilde til slægtsforskning.

Mandtallerne kan nu ses på nettet. Du kan bladre i mandtallerne, der er inddelt efter gade, år og måned.

Det er dog kun de mandtaller, der er blevet registreret af frivillige, der kan ses. Registreringen er nemlig stadig i gang.

Se politiets mantaller i kildeviseren

Læs en vejledning til indholdet i mantallerne i Stadsarkivets wiki

26.08.2014

Find ejendomsoplysninger fra 1800-tallet
af Gitte Skindstad Christensen Sidst opdateret 08/07 2014 08:22
Geodatastyrelsen har lagt nogle protokoller ud på nettet, som i høj grad vil interessere slægtsforskere.
08.07.14 Protokollerne opstod ved matrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet. Sogneprotokollerne er fra 1806-22, mens hartkornsekstrakterne er fra 1840-43. De dækker landdistrikter i kongeriget, altså ikke købstæder eller Sønderjylland. Begge protokoltyper gennemgår hver enkelt landsby og opremser alle navne på ejere og bruger af fast ejendom samt det relevante matrikelnumre. Hvis ens forfader således havde fast ejendom, vil det være ret nemt at finde det sted, hvor han boede.

Protokollerne kan ses eller downloades gratis via Historiske kort på nettet: hkpn.gst.dk (ikke noget med www eller http
). Vælg det sidste faneblad for at se protokollerne. Når du er derinde, så studér de mange kort, hvis du ikke kender dem.

Vi har aftalt med Geodatastyrelsen, som ejer protokollerne og de historiske kort, at de skriver en artikel i Slægt & Data, hvor nogle af de teknikske ting i protokollerne bliver forklaret.

Kilde: DIS-Danmark, Slægt og Data 

18.02.2014
Det offentliges ”Stater”

Har man embedsmænd m/k eller akademikere blandt sine aner, findes der ”kød” til slægtshistorien i de såkaldte ”Stater”, Der findes en række opslagsværker med kortfattede biografier, ordnet efter erhverv, som i det offentlige hedder ”Stater”.

Danmarks Biblioteksskole udgav 1985 ”Bibliografier over danske ”Stater” 1913-1981” af Lykke Andersen og Karen Borglykke. I forordet står bl.a.: Bibliografien omfatter biografiske opslagsværker (stater) og anden litteratur, der er erhvervsfaglig afgrænset med kortere biografiske oplysninger om danskere eller personer under dansk øvrighed.

Bogen har i alt 943 henvisninger til værker, hvor personerne er omtalt.

Hvis man i sin forskning vil finde oplysninger om personer, der tilhører diverse erhverv eller uddannelser, så er det nærliggende at prøve og finde oplysningerne i dette værk og så følge op med det værk, hvortil der henvises.

Kaj Cedersted, Svebølle, har bogen og slår gerne op i den, hvis man har behov for det. Det kræver blot, at man skriver til Kaj Cedersted på cedersted@youmail.dk


Flere nyheder se her!


Særlige registreringer og konstateringer fundet af Kaare Grodal:

Se også de mange links til hjemmesider med oplysninger af slægtsmæssig karakter under menupunktet links.


Antal besøg fra 12/9 2007:  StatCount - Traffic counter

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland   -   Webmaster: Grodal