Slægtshistorisk forening Vestsjælland

 

07.01.2015
Begravelsesprotokollet og stolestader.
v/Jytte
Skaaning.
 

Onsdag d. 3. december 2014 blev årets sidste foredrag holdt på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg. Da det samtidig var juleafslutning, var medlemmerne mødt talrigt op.
   
Kaare bød velkommen og gav ordet til Jytte.
 

    Jytte fortalte, at begravelsesprotokollerne kan bruges som supplement til kirkebøger, især hvor disse mangler.
     
Hun startede med at nævne begravelsesritualerne. Kirkeritualet fra 1685 angiver, at den nærmeste familie skal sørge for en kristen begravelse, når et medlem dør. Er der tale om en fremmed person, er det stedets øvrighed, der er forpligtet. En kristen begravelse indbefatter 3 gange jordpåkastelse, salmesang, ligprædiken efter ønske og mod betaling samt klokkeringning ligeledes mod betaling. Dette var gældende for folkekirkemedlemmer. Medlemmer af andre trossamfund kunne indtil 1897 begraves på kirkegårdene uden kirkelig handling. Efter 1897 kunne disse dog blive begravet af egne præster.
 
    
   
En begravelse kunne indtil 1892 kun ske som jordbegravelse i kiste. Herefter blev ligbrænding tilladt.
    
Gravlægning skulle ske i indviet jord på kirkegårdene. Dog ikke selvmordere, udøbte børn, ægtemænd (der døde på horesengen), duellanter samt mordere.
 

    
Begravelsen skulle ske på kirkegårdene, men bisper, stormænd, konger og senere adel, præster og dele af borgerskabet kunne blive begravet i kirkerne. Dette blev dog forbudt i 1805.
 

   
Hver sognekirke i købstæderne havde en kirkegård, og når det kneb med pladsen anlagdes en assistenskirkegård udenfor byporten. På landet havde sognekirkerne deres egne kirkegårde.
 

   
Kirkegårdene tjente både som gravplads og markeds- og tingplads. Indtil 1922 skete tilsynet af provsterne, efter 1922 blev det menighedsrådenes opgave.
 

   
Begravelsesprotokoller fra landområder findes i præstearkiver på landsarkiver samt i menighedsrådsarkiver på landsarkiver, lokalarkiver og stadsarkiver. I købstæderne indtil 1916 findes de i kirkeinspektionsarkiver på landsarkiver, og efter 1916 i menighedsrådsarkiver på landsarkiver, lokalarkiver og stadsarkiver.
   
Ved større købstæder med kommunalt begravelsesvæsen må man – ud over de ovennævnte steder - også se i kommunearkiverne.

   
I København skal man til Stadsarkivet indtil 1987 og til Københavns Begravelsesvæsen efter 1987.
   
I protokollerne fra København findes alfabetisk navneregister for perioden 1805-1987. Fra 1805-1860 kun begravelser på Assistens kirkegård, som der er betalt for. Fra 1861-1886 dødsfald anmeldt til begravelsesvæsenet samt begravede på de københavnske kirkegårde. Fra 1887-1975 alle dødsfald og begravede i København og fra 1976-1987 begravelser på kommunens kirkegårde (bortset fra Holmen og Garnison) samt brændinger i kommunens krematorier.
 

   
I begravelsesprotokollerne ses begravelsesbreve, ligbærerlav, ligpenge-regnskaber og ligbøger samt regninger for begravelser som hjælp til de sogne, hvor kirkebøgerne mangler.
  

   
Efter en pause, hvor vi fik kaffe og fik varme æbleskiver og brunkager, fortalte Jytte om stolestader.
 

   
Stolestader (bænke) i kirkerne blev udlejet til menigheden. Man sad efter rang og økonomisk formåen, og de fineste stader var nærmest alteret. Mændene sad i sydsiden og kvinderne i nordsiden.
   
Man skulle betale for brugen af stolestaderne, og man fik fæstebrev herpå og betalte en årlig afgift til kirkeejeren.
 

   
I købstæderne kan fæstebrevene findes i kirkeinspektionsarkiverne - ellers i præstearkiverne.
   
Disse fæstebreve kan bl.a. bruges som bevis på, at en person har opholdt sig i sognet på et givet tidspunkt.
 

   
Stridigheder om brug af stolestader blev forelagt amtmanden eller indbragt for retten. Disse sager kan ses i hhv. amtsarkiver eller retslige arkiver.
 

  
Reglerne for stolestader kan ses i Chr. 5's Danske Lov fra 1683
 



Fotografen var rendt af pladsen, så I må nøjes med billedet fra forige møde, undskyld Kaare!




Foto: Kaare



 
NÆSTE ARRANGEMENT

Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår,  og takker for det gamle.

Generalforsamlingen
Onsdag den 11. februar 2015
Kl. 19.00-22.00 i Rosenvængets Selskabslokaler, Rosenvænget 23, 4270 Høng,  (ved Høng Hallen).

Efter generalforsamlingen vil Ove Jensen fortælle om Amtsarkiverne

Hele arangementet er ikke på plads endnu, men reserver datoen allerede nu.

Se hele programmet under kommende møder.

Se også Statens Arkivers mange arrangementer ved at klikke her:


Efterlysninger - Kan du hjælpe?

Se flere og yderligere informationer under menuen efterlysninger.

De seneste efterlysninger:

 

 

19.08.2014

Efterkommere efter Tømrer i Højby Peder Kristoffersen f. 1855 og hustru Inger Marie Larsen f. 1861 søges, for at overdrage billeder af familien! Se mere her.

 

 

 

03.02.2014                                                Fødested søges på: Niels Carlsen, f. ca. 1777                                                             Viet 27-9-1806 i Jystrup kirke, Sorø amt - tjente da på Skjoldnæsholm, men allerede i september 1807 er han i St. Tårstrup sogn, og den 6-1-1808 fæster han stedet Mølleskov i Store Tåstrup sogn. Skovfoged, han døde 2-9-1831 i St. Tåstrup sogn - 54 år. Se mere her.

 

 

 

25.04.2012
Informationer om Henry Nielsen, Stårup, Højby Sogn ønskes
.

Jeg søger oplysninger om Henry Nielsen fra Stårup i Højby Sogn. Han er formentlig født omkring 1920-25 og død omkring 1990. Se mere her.

 

 

18.04.2012
Oplysninger om Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt.

Jeg søger oplysninger om min farfar Hans Herman Brodthagen Jensen og hans slægt. Han er født 30. nov. 1878 i Hårslev (Kirkebogen).
Se mere her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



03.12.2014
Københavns politis mandtaller kan nu ses på nettet

Kildeviseren er Stadsarkivets nye redskab til at kigge på arkivmateriale på nettet. Som den første samling i Kildeviseren kan du nu bladre i Politiets mandtaller for perioden 1866-1923.

Politiets Mantaller

Politiets mandtaller består af skemaer, hvor Københavns befolkning mellem 1866 og 1923 er registreret. Mandtallerne minder om folketællinger, men blev ført meget oftere end folketællingerne, nemlig 2 gange om året.

Dette gør mandtallerne til en god kilde til slægtsforskning.

Mandtallerne kan nu ses på nettet. Du kan bladre i mandtallerne, der er inddelt efter gade, år og måned.

Det er dog kun de mandtaller, der er blevet registreret af frivillige, der kan ses. Registreringen er nemlig stadig i gang.

Se politiets mantaller i kildeviseren

Læs en vejledning til indholdet i mantallerne i Stadsarkivets wiki

26.08.2014

Find ejendomsoplysninger fra 1800-tallet
af Gitte Skindstad Christensen Sidst opdateret 08/07 2014 08:22
Geodatastyrelsen har lagt nogle protokoller ud på nettet, som i høj grad vil interessere slægtsforskere.
08.07.14 Protokollerne opstod ved matrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet. Sogneprotokollerne er fra 1806-22, mens hartkornsekstrakterne er fra 1840-43. De dækker landdistrikter i kongeriget, altså ikke købstæder eller Sønderjylland. Begge protokoltyper gennemgår hver enkelt landsby og opremser alle navne på ejere og bruger af fast ejendom samt det relevante matrikelnumre. Hvis ens forfader således havde fast ejendom, vil det være ret nemt at finde det sted, hvor han boede.

Protokollerne kan ses eller downloades gratis via Historiske kort på nettet: hkpn.gst.dk (ikke noget med www eller http
). Vælg det sidste faneblad for at se protokollerne. Når du er derinde, så studér de mange kort, hvis du ikke kender dem.

Vi har aftalt med Geodatastyrelsen, som ejer protokollerne og de historiske kort, at de skriver en artikel i Slægt & Data, hvor nogle af de teknikske ting i protokollerne bliver forklaret.

Kilde: DIS-Danmark, Slægt og Data 


18.02.2014
Det offentliges ”Stater”

Har man embedsmænd m/k eller akademikere blandt sine aner, findes der ”kød” til slægtshistorien i de såkaldte ”Stater”, Der findes en række opslagsværker med kortfattede biografier, ordnet efter erhverv, som i det offentlige hedder ”Stater”.

Danmarks Biblioteksskole udgav 1985 ”Bibliografier over danske ”Stater” 1913-1981” af Lykke Andersen og Karen Borglykke. I forordet står bl.a.: Bibliografien omfatter biografiske opslagsværker (stater) og anden litteratur, der er erhvervsfaglig afgrænset med kortere biografiske oplysninger om danskere eller personer under dansk øvrighed.

Bogen har i alt 943 henvisninger til værker, hvor personerne er omtalt.

Hvis man i sin forskning vil finde oplysninger om personer, der tilhører diverse erhverv eller uddannelser, så er det nærliggende at prøve og finde oplysningerne i dette værk og så følge op med det værk, hvortil der henvises.

Kaj Cedersted, Svebølle, har bogen og slår gerne op i den, hvis man har behov for det. Det kræver blot, at man skriver til Kaj Cedersted på cedersted@youmail.dk


Flere nyheder se her!


Særlige registreringer og konstateringer fundet af Kaare Grodal:

Se også de mange links til hjemmesider med oplysninger af slægtsmæssig karakter under menupunktet links.


Antal besøg fra 12/9 2007:  StatCount - Traffic counter

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland   -   Webmaster: Grodal