Slægtshistorisk forening Vestsjælland
|
Foreningen har tidligere afholdt møder, hvorfra kort refereres:
17.01.2012 Foredrag om "navere" - vandrende håndværkere Poulsen indledte det gode foredrag med at besvare spørgsmålet, hvordan sporer man håndværkere på valsen med, det er ikke nemt, men…. Derefter definerede han begrebet farende svend, eller Naver, som håndværkere fra Skandinavien blev kaldt i de tysktalende lande. Indtil først i det 20. århundrede var der et skarpt skel mellem håndværkere på landet og i byerne. Der var det såkaldte læhegn, som beskyttede købstæderne mod konkurrence fra bondelandet. Det var håndværkerne fra købstæderne, som drog på valsen. Oprindeligt var det en måde at eksportere ungdomsarbejdsløsheden for nyuddannede svende på, at sende dem ud af landet med ranslen på nakken. Men der gik ikke mange år før de hjemlige mestre opdagede, at de hjemvendte svende bragte ny viden med sig. Efterhånden blev det sådan, at for at blive optaget i et håndværkslav som mester med borgerbrev i en købstad var det en fordel, hvis man havde været på valsen i mindst 3 år og 1 dag. Lavenes arkiver, som kan rumme guld, var private, så de kan være overgivet til lands- eller lokalarkiver. Før slutningen af det 19. århundrede er der stor mangel på arkivalier, som dokumenterer Navernes vandringer, men fra sidst i århundredet er der folketællinger på FS, hvor man kan være heldig at finde en ane på valsen i ”Tyskland”. Ellers må man slå sig til tåls med de hjemlige kilder, som dokumenterer at håndværkeren har været en fuldbefaren Naver. Som hjemlige bønderkarle skulle have en skudsmålsbog, blev naverne udstyret med en vandrebog. I den noterede politiet når svenden kom til og forlod byen, og mestrene gav svenden et skudsmål, når ansættelsen ophørte. Det er meget få vandrebøger som er bevaret på arkiver, men man kan få et godt indtryk af navernes levevilkår, ved et besøg i Naverhulen i Helsingør.
06.12.2011 Julemøde Ove fik derefter ordet, og begyndte med en grundig gennemgang af hvad et slægtsprogram skal kunne, holde styr på data om familiemedlemmer og ”snakke” med andre slægtsprogrammer gennem GEDCOM. Derefter gennemgik Ove meget kort programmerne Brothers Keeper (BK), Family Tree Maker, (FMT) og Legacy. Forskellen på programmerne er mest kosmetisk, men der er selvfølgelig forskelle, som gør at nogle sværger til et program som naboen ikke kan enes med. Efter vi havde set skærmbillederne af de 3 programmer, fortsatte Ove med at fortælle om det program han bruger, Legacy. Vi fik en grundig indføring i, hvad vi skal tage os i agt for under installation, og en række eksempler på hvordan programmet virker. Efter kaffen og Annys nybagte æbleskiver og småkager, fortsatte Ove med at gennemgå indsættelse af billeder, lyd- billed- samt teksfiler. Da billeder mv. ikke bliver direkte kopieret ind i programmet, men der kun kommer en genvej til billedet, pointerede Ove, at programmet kun kunne finde filen, hvis den ikke var flyttet, og billeder mv. ikke kommer med i backup med mindre de ligger i Legacys billedmappe. Derefter gennemgik Ove problemet kilder, og han viste hvordan man let kunne genbruge en kildetekst ved flere familiemedlemmer. Så fortalte han lidt om udskrifter, og konstaterede at ingen af de 3 programmer kommer i nærheden af det gamle GEDCOM-svage WinFam 6 med hensyn til udskrifter. Endelig pointerede Ove at alle programmer kan hentes i en gratis prøveversion, så man omkostningsfrit kan prøve sig frem til det slægtsprogram, der passer til ens temperament.
14.11.2011 Foredrag om Mormonkirkens hjemmeside og databaser Krog-Thomsen pointerede, at begge hjemmesider stadig udvikles, og frigiver forskellige oplysninger, så de erstatter ikke, men supplerer hinanden. Hun gennemgik forskellene og ingen var efter mødet i tvivl om hvordan man skiftede mellem de to sider. Hvis man leder efter aners dåb eller vielse i et sogns kirkebøger kan det være et omstændeligt arbejde, og en søgning på FamilySearch kan give uoverskueligt mange hints. Hvis man kender til kirkebogens Batch nr. bliver søgningen meget mere præcis. Men hvor finder man Batch nr.? - Svaret er www.hammerum-herred.dk og Anna Margrethe viste hvordan man søgte der. Ikke alle søgeresultater på FamilySearch er lige troværdige, så Krog-Thomsen gennemgik baggrunden for de forskellige grupper, og hvor der var flest fejl, men alle resultater skal findes i kirkebogen, for at få alle oplysninger med! Et bevis på sidernes udvikling var, at Anna Margrethe tidligere på dagen havde fundet et nyt kneb til af søge i US folketællinger, som blev gennemgået. Borgerlige vielser fra Danmark er også en ny aktivitet på hjemmesiden, og inden længe kan vi stort set se alle på hjemmesiden. Inden kaffepausen fik vi et lynkursus i billedbehandling. Både med genopretning af falmede billeder, men vi fik også undervisning i billedmanipulation. Efter kaffen fortalte Anna Margrethe Krog-Thomsen løst og fast om de gode oplevelser hun har haft ved at bidrage til FamilySearch. Hun har fået kontakt til flere forskellige familier i USA, og efter et eftersyn af anerne viste det sig at de havde fælles aner i DK og ved fælles hjælp kom der navne på ansigterne i familieportrætterne.
29.10.2011 Slægtsforskerdag med Erik Kann Erik redegjorde på sædvanlig levende måde om forholdene i det lille sluttede samfund som landsbyen var og ikke mindst hvad et velbevaret godsarkiv som Holsteinsborgs rummer af oplysninger fra fæstebreve over restancelister med skatter mv. til den enkelte fæstebondes vedligeholdelsespligt af en hovedvej. Hvis man er så heldig som Kann, kan man ud fra oplysningerne i protokollen gå ud i nutidens virkelighed og se vejstykket, dog nu med asfalt på, men stadig uden vejgrøft. Selv om landsbyen i samspil med godset var et sluttet samfund, var der mange forhold som var styret fra højere sted, der havde indflydelse på livet i landsbyen. Godserne var i mange tilfælde mellemled mellem bonden og Kongen, men der var forhold, hvor godsejeren ikke blev betroet at være mellemleddet, men opgaverne blev overladt til Amtsstuerne, hvis arkiver også rummer oplysninger af betydning for forståelsen af vore forfædres levevilkår. Amtsskriveren indberettede til Rentekammeret (datidens finans- og indenrigsministerium), så Rigsarkivet rummer mange hyldemeters arkivalier af betydning for slægtsforskere. Problemet er at finde netop den arkivpakke, der rummer noget om forskerens ane. Hvis ens aner var fæstere under Kongen, Universitet eller datidens SU Kommunitetet findes arkivalierne under Rentekammeret. Det er også der, man kan finde noget om hvem der betalte virvaret af ekstraskatter der var under Enevælden. Blandt skatterne kan nævnes Lejermålsbøder, Folkeskat, Familieskat osv. Familieskatten fik mange præster til at lave mandtal 1699. Skolerne var ofte underlagt godsejeren, det var ham der betalte, og så havde han også kaldsret til læreren, og arkivalierne findes i Godsarkivet. Fra 1814 blev der oprettet skolekommissioner, hvis arkiv skal findes enten hos præsten eller i godsarkivet. Til 1817 var godset også skiftemyndighed for fæstere og aftægtsfolk, så skifte- og overformynderiprotokoller findes under godset. 1817-50 bevarede de større godser skiftemyndigheden over fæsterne med husstand, derefter var det kun Retsbetjenten som havde den myndighed. Retsbetjenten var både politimand og dommer lokalt til 1919. Der er bevaret skifter fra 1530. Han foretog bl.a. syns- og taksationsforretning fra 1777, som kan være oplysende om gården ens ane fæstede. Det var også Retsbetjenten som fra 1600tallet holdt styr på hvem der ejede hvilken gård og hvem der havde pant i gården. Det er indført kronologisk i skøde- og panteprotokollerne, fra 1838 med navneregister ført på den enkelte matrikels blad i det såkaldte realregister. Retsbetjenten blev også tilkaldt, hvis en beboer skulle sættes ud fra sin gård/hus. Den myndighed havde godsejeren ikke. Før 1787 stod godset for udskrivningen af soldater. Derfor findes oplysningerne om rekrutterne i godsarkivet, men efter 1787 kan man finde forarbejdet til lægdsrullerne i godsarkivet, og hvem siger der står det samme der som i bøgerne på Nuuks Plads. 27.09.2011 Bondens år i bryggers, stald og mark" Formand Kirsten bød de 22 fremmødte og foredragsholder velkommen præcis kl. 19.00 og gav derefter ordet til museumsinspektør Rikke Ruhe fra Frilandsmuseet, der gav en livlig og oplysende gennemgang af årets gang i mark, stald og bryggers.
Rikke startede med at gennemgå de overordnede forhold for bonden i forhold til staten/kongen, herremanden, landsbyfællesskabet og gården/familien, med udgangspunkt i en sjællandsk fæster for ca. 200 år siden. Hun kom også ind på de forskelle der var, alt efter hvor langt man boede fra hovedstad og herremand, samt jordens bonitet. Fæstebondens hoveri og dets indflydelse på arbejdsrytmen blev gennemgået.
Vi blev oplyst om at danske bønder altid har haft brug for rede penge, og om hvordan de skaffede dem. Handel fyldte meget og resten kom fra alternative håndværk og nørklerier. De store forskelle der var landet over, på de nicheproduktioner der især skaffede kongens mønt til huse, blev gennemgået, fra gåseopdræt tæt på hovedstaden til kulsvierne i Nordsjælland og uldkræmmerne i Vestjylland, hvor konge og herremand aldrig har haft meget at skulle have sagt.
Pasning af husdyrene fyldte ikke meget i foredraget, men der er jo i virkeligheden heller ikke sket noget banebrydende der til vore dage. Køerne skal malkes morgen og aften året rundt, det er kun malkepigerne der er skiftet ud med fuldautomatiske malkekarruseller på de nutidige gårde med køer, som er længst fremme i skoene.
Så kom Rikke til konens arbejde. Alle de huslige gøremål blev gennemgået. Vi fik mange ”gode” forslag til sund og nærende kost, både til hverdag og fest, samt indsigt i hvordan festmaden ændredes i slutningen af det 19. århundrede. Vi blev også oplyst om hvordan en anstændig kone opførte sig ved spisebordet, hun og pigerne stod op. Ifølge min familiekrønike lavede oldemor hurtig om på det, da hun 1881 blev bondekone på Vinkelvang i Hagested.
Konen nøjedes ikke med kun at arbejde med de huslige sysler som bagning, ølbrygning, malkning, fåreklipning osv, men var også med i marken, især ved høst. Det var kvindearbejde at følge manden med leen og samle de afskårne strå og binde dem til neg, med et bånd snoet af strå.
Efter det berigende foredrag, var der tid til at forsamlingen kunne få svar på nogle af de spørgsmål, som kun bliver stillet, hvor mennesker er fysisk forsamlet. Om så svarene var gode nok står hen i det uvisse.
15.03.2011 Armodens århundrede og retsbetjentens arkiver Jan begyndte med at oplyse om at den store nedgang i besøgstallet på LAK vil medføre at arkivet bliver slået sammen med Rigsarkivet i Proviantgården, indtil man får råd til at flytte til Kalvebod Brygge. Derefter gennemgik han reglerne for tilgængelighed, og kom med en kraftig opfordring til at søge adgang til de utilgængelige dokumenter, for langt de fleste blev pålagt det ansvar, som arkiverne reelt pålægger dem som får lov til at søge i forbudne arkivalier. Så til det annoncerede emne. Befolkningsvæksten og industrialiseringen medførte så stort pres på folks ressourcer at behovet for socialhjælp bredte sig i befolkningen. Jan gennemgik de foranstaltninger som samfundet iværksatte for at hjælpe de nødlidende, her under Fattiggårdene på godt og ondt. Fra start var det fattigkommissionerne, med præsten som formand administrerede fattighjælpen, så arkiverne findes i præstearkiverne på landsarkiverne. Fra 1868 blev kommunerne oprettet og tog over og fra da af kan det være en hel rebus at finde ud af hvor arkivet befinder sig. Amterne var tilsynsmyndighed så der kan også findes lidt. Efter kaffepausen gennemgik Jan Pedersen Retsbetjenten virke. Deres arkiv kan vi slægtsforskere ikke undgå at beskæftige os med, da retsbetjenten ikke kun tog sig af rent politiopgaver, men også var skifte- og tinglysningsmyndighed mv. Angående tilgængelighed er tinglysningen speciel for principielt er oplysningerne offentlig tilgængelige fra dag 1. Hvis man kan finde ud af det, kan man faktisk på OIS. dk se, at naboen har taget nyt lån i huset dagen efter lånet er hjemtaget. Jan havde et fif til af finde besværlige dødsfald, dødsanmeldelsesprotokollerne, som findes fra 1834. Man har haft pligt til at anmelde dødsfald fra 1792, i forbindelse med indførelsen af arveafgift. Hr. Pedersen sluttede med at gennemgå skifteretten i KBH, som er helt forskellig fra resten af landet, men vist meget enkel at finde rundt i, når man først har fattet systemet.
08.02.2011 Generalforsamling Dagsordenen:
Ad. 1. Valg
af dirigent:
Ad. 2.
Bestyrelsens beretning: Jeg vil ikke bruge meget tid på at gennemgå samtlige foreningens arrangementer i 2010. Referaterne har dels været bragt på foreningens hjemmeside, dels i medlemsbladet NYT. Jeg vil blot konstatere en rigtig god tilslutning til arrangementerne. Det må være et bevis på at bestyrelsen igen har ramt rigtigt med hensyn til emner og foredragsholdere. Til arrangementerne deltog mellem 21 og 37 personer. Ved sidste års generalforsamling deltog 12. Bestyrelsen fandt det nødvendigt at aflyse et enkelt arrangement i december. Bestyrelsen er af den opfattelse at det var vintervejret, der afholdt medlemmerne fra at møde op. Medlemmernes egen aften varierer lidt i deltagelse, men måske er det fordi vi skal have et emne på programmet. Det vil vi prøve på fremover. Bestyrelsen vil fortsætte med at finde nogle gode emner og foredragsholdere. Foreningen er blevet mere synlig, da Nordvest-Nyt åbnede mulighed for at foreninger kunne oprettes som skribenter. Det har resulteret i et par mødedeltagere, der havde læst om arrangementet der. Ligeledes kan foreningen annoncere arrangementerne på DIS, hvilket også har resulteret i deltagere, der er medlem af DIS. Det er vi, i bestyrelsen, meget glade for. Det har afstedkommet et par nye medlemmer, hvilket vi byder velkommen. I samarbejde med Kalundborg Lokalarkiv har vi afholdt nogle workshops bl.a. med emnet ”Daisy”. Et af vore medlemmer havde lavet en rigtig god vejledning og gennemgang af emnet. Det siger vi tak for. Disse workshops fortsætter i Kalundborg Lokalarkiv, ikke med et bestemt emne, men ud fra hvad deltagerne ønsker. Medlemmer fra arkivet samt foreningen vil forsøge at vejlede dem. Hvorvidt det kan arrangeres i Holbæk afhænger af om der er adgang til brug af pc for deltagerne. Arrangementer vil fortsat skiftevis blive afholdt i Holbæk, Høng og Kalundborg, da det er de bedste lokaler. Bestyrelsen har besluttet at udbetale en godtgørelse, til formand og kasserer, til dækning af kontorholdsudgifter som telefon og kontorartikler. Dette i stedet for at der skal købes alle mulige småting på regning til godtgørelse og som følge af, at det ikke kan være meningen bestyrelsesmedlemmerne selv skal betale sådanne udgifter. På den måde har vi søgt at smidiggøre bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen har fysisk afholdt to bestyrelsesmøder i det forgangne år. Ellers bliver der udvekslet mails mellem medlemmerne. Beslutninger bliver efterfølgende skrevet i mødereferater. Bestyrelsen synes det fungerer tilfredsstillende. Jeg vil ikke undlade at opfordre medlemmerne til at komme med indlæg til foreningens blad. Måske til inspiration for andre, eller blot en god historie i relation til slægtsforskning. Lige ledes vil jeg opfordre medlemmerne til at komme med forslag til foredrag og workshop. I den forbindelse vil vi, i bestyrelsen, gerne høre vore medlemmer om ”Hvad forventer medlemmerne at foreningen skal give dem?” Foreningens blad er denne gang blevet trykt af ”Discountprint” i Aarhus til en yderst rimelig pris. Resultatet er bestyrelsen tilfredse med. Efterlysninger på hjemmesiden: Foreningen får løbende henvendelser om efterlysninger i foreningens område. Disse efterlysninger bliver lagt på foreningens hjemmeside i håb om at nogle læsere kan hjælpe. Enkelte gange forsøger vi at hjælpe efterlyseren, nogle gange med et godt resultat, andre gange må vi bare give op. I øjeblikket er der 7 efterlysninger. Medlemstal: Foreningen havde pr. 31. januar 2009, 107 betalende medlemmer. Medlemstallet pr. 31. december 2010 var på 107 betalende medlemmer. Det vil sige et stabilt medlemstal. Men vi kunne da godt ønske os nogle flere. Jeg vil gerne rette en stor tak til den øvrige bestyrelse for godt samarbejde. Det gode samarbejde er en forudsætning for et godt resultat i bestyrelsen og dermed for foreningen. En særlig tak til Bjarne for hans store arbejde med foreningens hjemmeside , redigering af bladet samt indlæg i Nordvest-Nyt. Jeg overgiver hermed beretningen til generalforsamlingen.
Kirsten Larsen Beretningen blev vedtaget uden kommentarer.
Ad 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab:
Regnskabet var
underskrevet af bestyrelsen januar 2011 og godkendt af revisor
Poul Carlsen 17. januar 2011 uden bemærkninger.
Ad 4. Budget: 4. b. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, og det blev vedtaget. Eneste kommentar var revisor Carlsen, som mindede bestyrelsen om, at hvis den negative udvikling i resultatet fortsætter, kan der i fremtiden blive behov for kontingentstigning. Dertil svarede både kasserer og formand, at en kontingentforhøjelse absolut ikke ville komme på tale, idet foreningen gennem de seneste 4 år har opbygget en solid beholdning.
Ad 5. Indkomne forslag:
Ad 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Ad 7. Valg af bestyrelsessupleanter:
Ad 8. Valg af revisor:
Ad 9. Valg af revisorsupleant
Ad. 10. Eventuelt: Forslagene blev taget til efterretning, så generalforsamlingen kunne slutte. Kirsten takkede Poul Carlsen for kompetent ledelse af generalforsamlingen, og Poul takkede forsamlingen for god ro og orden. Kl. 19.36 var generalforsamlingen slut.
08.02.2011 Foredrag om faderskabssager efter generalforsamlingen Ove startede med at gennemgå samfundets syn på uægteskabelige børn, som forkortelsen uægte i virkeligheden betyder. I vikingetiden var uægte børn en skamplet på slægten, så slægtningen kunne kræve erstatning. I katolsk tid var de lige frem en fornærmelse af Gud, stakkels børn. Ove havde gjort den iagttagelse at specielt de uægte drengebørn sjældent overlevede til konfirmationsalderen. Hvis de gjorde, forfulgte moderens ”synd” dem livet igennem til langt op i det 19. århundrede. Først 4 år efter K K Steinckes Socialreformen fra 1933 fik de uægte børn arveret efter far, og vi skal helt frem til 1960 før begrebet uægte børn helt forvandt fra lovgivningen. Ove kom også ind på Fødselsstiftelsen og forklarede hvordan man fandt rundt i de forskellige protokoller. Selv om Fødselsstiftelsens kirkebog kun indeholder numre på mødre, og mødrene blev lovet evig anonymitet, er der muligheder efter 1812 at få navn på mor. Dels holdt evigheden kun til vor tid, og fra 1812 fik mødrene mulighed til at få egne børn i pleje. Ove viste eksempler fra udsætterprotokollen og det nidkære regnskab med hvad der blev udbetalt til plejeforældrene, med navns nævnelse. Der fremgår det klart, hvis det var mor der fik barnet og den beskedne plejebetaling. Ove sluttede med at gennemgå et par fadderskabssager, hvor der var lidt knas med at fastslå den lidet stolte barnefader. Han viste et eksempel på hvor tæt forhørene gik på de unge menneskers privatliv i tiden omkring undfangelsen. I lærebøgerne står der at fadderskabssager føres ved faderens hjemting, men der var Oves erfaring, at det ikke altid var tilfældet. I den første fadderskabssag Ove efterforskede fandt han ikke den rigtige vej gennem sagsmapperne, med unødigt besvær til følge. En gennemgang af den rigtige efterforskningsvejledning er for omfattende til dette referat, men Ove tilbød foreningens medlemmer at få foredraget på en usb-pen. Det ligger i pdf.filer og fylder kun ca. 16 MB, så hvis man møder op til næste møde medbringende en USB-pen, vil Ove tage pc’en med.
11.01.2011 Når døden indtræder
Michael skuffede ikke, og begyndte med en historisk gennemgang af lovgivningen i forbindelse med at holde styr på gribbene når nogen døde fra Middelalderen til vore dage. Før Danske Lov af 15. april 1683 var det Klanen der sikrede en ”fornuftig” fordeling af afdødes jordiske efterladenskaber. Hvis man vil se Griffenfelds lovtekst findes den i 5. bog 2. kapitel.
Fra Danske Lov har der været krav om at føre en protokol over skifterne, og hvor de er bevaret, kan de ikke kun være god hjælp til kød på slægten, men også i mange tilfælde erstatte tabte kirkebøger, samt afgøre tvivlstilfælde pga. meget kortfattede kirkebøger.
I 1792 blev der indført skat på skifter, så der blev også indført krav om anmeldelse af dødsfald til ”skifteretten”. Til alle tider har skiftemyndigheden sikret (forseglet) værdierne i boet inden registreringen og vurderingen finder sted. Når værdierne er gjort op kommer turen til gælden, og hvis der er noget tilbage, kommer den endelige fordeling mellem arvingerne, som i ældre tid nødvendigvis ikke altid omfattede ægtefællen.
København er også med skifteadministration speciel. Der var oprindeligt 9 rangklasser, så det er en fordel at vide om en ane er arbejdsmand, præst eller noget helt 3. Der er fælles registre over alle 9 rangklasser. De fleste står i Hvidbøgerne, som har navn efter indbindingens farve fra ny. Pga. de mange brande er der mange huller i de gamle skifteprotokoller.
I resten af landet er det vigtigt at kende anernes erhverv for tiden før 1850, for først med Grundloven fratog staten endelig godsejerne administrative pligter/rettigheder. Fæstebønder med husstand havde godset som skiftemyndighed, selvejere og indsiddere havde herredsfogeden, og i købstæderne var det byfogeden, der var skiftemyndighed.
Michael fortsatte det livlige foredrag med gennemgang af dødsattester, som blev obligatoriske fra 1829 i KBH og 1832 i resten af landet. Selvmord og dødfundne findes i politi- eller fogedprotokollen, resten findes enten under Sundhedsstyrelsen, eller i de lokale sundhedsmyndigheders arkiv. Dødsattesterne er nemme at arbejde med sagde Dupont, blot man har navn samt tid og sted for dødsfaldet. Og så selvfølgelig har fundet den rigtige myndighed samt myndighedens systematik, som varierer landet over. Micahel sluttede med at gennemgå, hvordan man søger i Daisy, som man nu skal bestille arkivalier gennem på RA og LAK. Han fortalte også om tilgængelighed, og krav til dispensation. Endelig funderede han om hvor lidt styr CPR-registeret har på folks arvinger, så det kan være tilfældigt om man får sin lovformelige arv.
07.12.2010
Medlemmernes egen aften /
juleafslutning.
23.11.2010 Foredrag om
brandforsikringsprotokoller Området var vist nyt land for tilhørerne, og det var et stort set uopdyrket område Steffen havde opdyrket, så der er stadig hjørner, der befinder sig i uvidenhedens mørke. Frygten for brand har nok martret menneskeheden siden Arilds tid, men vi skal frem til Danske Lov af 15. april 1683 før der kommer retningslinjer for Statens styring af forsikringerne, med bla. tilladelse til udstedelse af Brandbreve, som var tiggerbreve til brandlidte, samt dødsstraf for brandstiftelse. 1714 kom der brandforsikring for præster, degne og skoler i Sjællands stift. Københavns brand 1728 medførte statsstyret brandkasse for KBH i 1739, Købstæderne kom med i 1761 og resten af landet i 1799. Tilhørerne fik en spændende gennemgang af hele bureaukratiet som styrede den statslige brandforsikring, som officielt havde monopol på bygningsbrand til 1872, men fra 1852 stiftedes et privat brandforsikringsselskab på Læsø, som måske er landets første. De små private brandkassers arkiver kan være havnet på det lokale arkiv, ellers ligger arkivalierne på Landsarkiverne, eller Erhvervsarkivet i Aarhus. Forsikringsbranchen var ikke gode til at gøre det nemt for eftertidens slægtsforskere at finde guldkorn, så vi fik flere gange at vide der var kun den hårde gang gennem protokoller og bilag, som når vi leder i blinde efter vore aner i gamle kirkebøger. Man skal også være opmærksom på at 3/4 ikke nødvendigvis betyder 3. april, men ofte 3. kvartal. Mange af de detaljerede oplysninger findes i de såkaldte Sognevurderingsprotokoller (SV). Opdelingen mellem København (inden for voldene), købstæder og resten af landet er ikke skarp, så kik ”det forkerte sted”, hvis forsikringen mangler, hvor den bør være. De arkivalier, som ikke findes i Daisy, kan findes i Landsarkivernes registraturer, søgeord: Brandkasse, brandforhør, brand kommission, sognetaksation, sognevurdering, societet og taksation. Løsøreforsikringerne blev også berørt. Kun få protokoller er bevaret og henviser oftest kun til andre registre. Mødet blev holdt 23 nov 2010 på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg
30.10.2010
Slægtsforskerdag. Vi blev først sat til at definere forskellene mellem faserne i formidlingen af vor forskning, Skelet, kød på slægten og slægtsbogen. Det lyder enkelt, men med Erik som Djævelens advokat kom vi alvorligt i tvivl om der var faste grænser. Skelettet (anernes dataer) er selvfølgelig forudsætningen for at iklæde skelettet kød, så der begynder man, og det bliver man aldrig færdig med, så opfedningen kan lige så godt finde sted sideløbende med anesøgningen. Normalt henregner vi kirkebøger og folketællinger som rent skeletbygningsmateriale, men hvis man har øjnene åbne findes småhistorier (kød) gemt også der, eller der findes indgange til andre kilder, som det er værd at efterforske. Erik brugte megen tid på at gennemgå utallige kilder spændende fra (folke)tællinger over arealanvendelsen i landbruget på gårdniveau fra 1861 til sundhedsmyndighedernes reaktion på udbrud af Gastrisk feber (tyfus) i en familie, med et enkelt dødsfald til følge. Kød på slægten kunne ifølge Kann være at sætte leveforholdene for vore forfædre ind i en større sammenhæng, krig og fred, Stavnsbånd og fattighjælp osv. Hvem siger vor skolelærdom om fortidens livsvilkår stemmer med det vi finder om anerne? Hvor finder vi så alt det spændende? I Daisy, men så er det en fordel at kende arkivernes arkiveringsmetode, proviens – princippet, som derefter blev gennemgået. Studentens ansøgning om SU blev arkiveret i den bevilgende myndigheds arkiv, og svaret bliver arkiveret hos studenten (i arkiv 13 - papirkurven J) Sidste del af treenigheden var Eriks gennemgang af faldgruberne vi helst skal undgå, hvis vi vil formidle vor forskere til familie mv. så de ikke betragter en evt. slægtsbog som en hadegave. Det kræver en stram overskuelig disposition, så læserne ikke kører sur i tætskrevne sider med aners fødsel, konfirmation, vielse, børn og død. Men løsningen på problemet findes ikke, så der er plads til kreativitet. Erik Kann blev færdig med det gode foredrag næsten til tiden, så Kirsten kunne takke Erik for et spændende og inspirerende foredrag.
26.10.2010 Workshop om slægtsforskning Et af vore medlemmer, Ove Jensen, havde lavet en rigtig god vejledning i brugen af Daisy.Den gennemgik han i alle detaljer. Konklusionen er, at man selv skal prøve at bruge Daisy og derigennem blive klogere på brugen og søgningen. Det er kun ved at prøve man bliver fortrolig med systemet. Næste møde bliver den 9. november 2010 kl. 19.00.
05.10.2010 Workshop om
slægtsforskning Vi lavede atter en rundbords undersøgelse for at få en fornemmelse af, hvilke behov og hvilke forventninger deltagerne havde. Samt hvad man havde fået ud af den første aften. I det store og hele er det brugen af ”Daisy” der er det store ønske. Først og fremmest ”Hvad forstår vi ved en arkivskaber”. Derefter ”hvad søger vi efter?” Et af vore medlemmer har længe brugt Daisy og han lavede en rigtig god gennemgang. Konklusionen er, at man selv skal prøve at bruge Daisy og derigennem blive klogere på brugen og søgningen. 28.09.2010 Besøg på Holbæk
Stadsarkiv Peter fortalte uddybende om tilblivelsen af den film ”Et hjørne af Sjælland” som vi først så. Det var Theodor Christensen og Carl Roos’ første kortfilm, betalt med 3.000 kr. af turistforeningen i Holbæk Amt. Musikken var lavet af Holbækdrengen Aage Stentoft, og hans formidable honorar var kr. 0,00. Filmen var et spændende nostalgisk ”gensyn” af Holbæk Amts kærneområde, nord for Aamosen anno 1938, hvor vi kom godt rundt og så kirker, herregårde og radioantenner. Fra Kalundborg by asede vi op på Vejrhøj, var til asfaltbal i Nykøbing, pjaskede rundt i Holbæk fjord og fik sved på panden i Holbæks trafikhavn. Efter kaffen blev der trængsel på stadsarkivet, men alle fik en stol at sidde på. Peter Blumensaadt, sekunderet af Lis Pedersen, fortalte om arkivet, som både er lokalarkiv for Holbæk kommune til 2007 og stadsarkiv for hele den nuværende kommune. Specielt det kommunale arkiv rummer næsten uanede mængder af oplysninger om borgerne, som vi slægtsforskere kan trække på. Vi skal blot være opmærksome på tilgængeligheden, som generelt er 20 år efter en sags er afsluttet, men for dokumenter mv. med personfølsomme oplysninger skal der gå 75 år. Der kan dog gives dispensation i særlige tilfælde. Lokalarkivet har et væld af trykte skrifter med relation til kommunen, samt en stor billedsamling. Peter gennemgik de forskellige muligheder for at finde billedet af tante Oda. Endelig har arkivet kirkebøger og folketællinger til 1892 for hele Vestsjællands amt, samt en række andre arkivalier på rullefilm, skifter, matrikler, mandtal osv.
21.09.2010 Workshop om slægtsforskning for medlemmer af Slægtshistorisk
forening Vestsjælland og Kalundborg Lokalarkiv.
Gennemgangen/brugen af Daisy var der et meget stort behov for. Alt i alt en vellykket start. Der er indtil videre aftalt møder hver 2. tirsdag i lige uger. Næste møde bliver den 5. oktober 2010 kl. 19.00.
16.03.2010
Arkivar ph.d. Jørgen Mikkelsen fra Rigsarkivet fortalte om
kommunale arkiver. Han startede med at redegøre for forholdene omkring de nyere kirkebøger, efter Datatilsynets røffel. Selv om det ikke kom bag på arkivarerne, at der var CPR numre i de nyere kirkebøger, har det medført næsten panikagtige ændringer. Frem over skal man udfylde en ansøgning for at få adgang til kirkebøger fra 1925, og dem på AO skal gennemgås og CPR numre skal sløres før kirkebøgerne bliver tilgængelige igen. Så kom Jørgen til aftenens egentlige emne, de kommunale arkiver og deres betydning for slægtsforskere. Da det er kommunerne der er borgerne nærmest, indeholder deres arkiver megen kød til slægtskrønniken. Desværre er de tidlige kommunale arkiver meget hullede, specielt når vi kommer tilbage til tiden før lokal administrationen på landet blev kaldt kommunal, købstæderne har været meget bedre til at bevare historien. Det er langt fra alle kommunale arkiver, som er afleveret til Landsarkiverne, så i mange tilfælde skal man besøge det lokale Stadsarkiv for at få fingrene i guldgruben. Købstæderne opstod med privilegier helt tilbage i Middelalderen, hvor de bl.a. fik monopol på handel og håndværk i en omkreds på en eller to mil. Kongen udnævnte ledelsen, som først bestod af et Råd, senere blev Rådet suppleret med diverse specialkommissioner, som havne- skole- og fattigkommissioner. Fra 1837 fik borgerne indflydelse på ”Byrådet”, men Kongen beholdt retten til at udnævne borgmesteren helt frem til 1919. De forskellige kommissioners forhandlingsprotokol kan være indgang til mange spændende historier om anernes liv. Landdistrikternes lokaladministration bestod stort set af Herremanden og præsten til helt ind i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor først Herremændene og senere præsterne mistede deres lokaladministrative pligter, for præsternes vedkommende dog ikke for livets uundgåelige knaster, for det er stadig er præsten, der er ansvarlig for, at vi dødeliges fødsel og død bliver ført til protokols. Jørgen Mikkelsen gennemgik sværmen af administrative ændringer gennem de sidste par hundrede år, samt myriaden af enkeltområder af slægtshistorisk interesse. Dem findes der en omfattende lekture om, der har mere styr på arkivernes indhold og systematik end referenten. Ud over de allerede nævnte områder, skal man være også opmærksom på skattebetaling inc. ejendomsbeskatningen, byggesagsbehandlingen og en masse statistik, herunder bolig- og landbrugstællinger. Jørgen viste også en række eksempler på de relevante arkivalier, så mødedeltagerne blev virkelig godt rustet til at finde spændende ting om anerne. Mikkelsen afsluttede det spændende foredrag med en omtale af Kalundborgs karismatiske borgmester Hagemann-Petersen og det omfattende arkiv borgmesteren har efterladt. Til allersidst oplæste Jørgen en artikel, som fruen, Stella Borne Mikkelsen har udgivet, en gribende beretning fra Slagelse Værgeråds protokol 1905. Kirsten afsluttede mødet med at takke Jørgen Mikkelsen for det gode foredrag, samt at ønske alle en god sommer. Kirsten gjorde til allersidst forsamlingen opmærksom på, at efterårssæsonen starter 28. september på Holbæk Stadsarkiv, hvor stadsarkivar Peter Blumensaadt vil fortælle om stadsarkivets fortræffeligheder.
09.02.2010
Generalforsamling og foredrag med Hans Burchardt,
Korsør, om hvordan han begyndte sin
slægtsforskning og om tilblivelsen af en slægtsbog. Efter at Poul havde takket for valget, konstaterede han, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og da der ikke var nogen indvendinger derimod, gav han efter oplæsning af dagsordenen ordet til formanden, som afgav bestyrelsens beretning. Se formandens beretning og det fuldstændige referat på følgende link. Efter generalforsamlingen fortalte eks. bogtrykker Hans Burchardt, Korsør om tilblivelsen af hans slægtsbog. Hans overtog bogtrykkeriet i Korsør efter faderen, hvilket giver gode forudsætninger for at producere en god slægtsbog. De erfaringer øste Hans veloplagt ud af, så tilhørerne fik mange gode råd om, hvordan man gør en tekst letlæselig. Som så mange andre startede Hans med at systematisere arven fra forældrene, da tiden i den tredje alder tillod det, og så er der lige de oplysninger som mangler, for at hele arven forstås og kan gives videre til de næste generationer. Der var billeder af personer, som Hans kunne kende, men som børn og børnebørn ikke havde forudsætninger for at kende. Der var dokumenter, som fortalte om familiemedlemmer, som Hans ikke kendte, og som derfor skulle efterforskes. Da Hans lægger stor vægt på billeddokumentation, er kontakt til ukendte slægtninge et næsten must, når huller skal fyldes ud. Så er det ingen ulempe at have et sjældent navn, og en hjælpsom søster er heller ikke at foragte. Hans havde flere eksemplarer med af den færdige bog, trykt af en professionel bogtrykker i Slagelse for under 10.000 kr. Bogen er bygget op med billeder på venstresiderne og teksten i to spalter på højresiderne. Da bogen var
færdig og uddelt til familien, blev Hans rastløs, men det blev
løst ved at lede videre, og så fortalte han om, hvordan man
kunne lave et supplementbind, med en anvisning om, hvordan man
løste logistikken med nummereringen af de nye oplysninger, så
man ikke mistede overblikket. Michael Dupont omtalte også ”Timånedersdagen”. Dette begreb dækker over, at det var stedet hvor barnet blev skabt, der skulle betale forsørgelsesbidrag jævnfør forordningen herom i 1839. Denne ordning blev dog afskaffet igen i 1932. Herefter fortalte Michael Dupont om Fødselsstiftelsen, der havde hovedsæde i Amaliegade 23-25 i København. Fødselsstiftelsen blev oprindeligt grundlagt af en privat jordemoder og blev i 1910 overtaget af Rigshospitalet. I Fødselsstiftelsens protokoller kan bl.a. ses om det var moderen der efterfølgende beholder barnet i pleje, eller om barnet blev sat i pleje hos en plejefamilie. Før 1908 var anonymitet muligt, men fra 1908 blev alt noteret og i 1938 blev anonymitet helt afskaffet i forbindelse med den nye arvelovs indførelse. Michael Dupont nævnte også mødrehjælpen, der startede i 1904 og bestod indtil 1976. Indtil 1939 dog kun i København som offentlig stiftelse. Formålet med mødrehjælpen var juridisk og økonomisk bistand, samt evt. hjælp ved bortadoption. Afslutningsvist gennemgik Michael Dupont arkivlovens regler omkring tilgængelighed til disse sager. Normalt er der 75 års frist for personfølsomme sager som skilsmissesager, adoptionssager, straffesager m.m. Men er man direkte efterkommer vil der kunne gives adgang til sager inden, såfremt der underskrives en søgemiddelerklæring, som giver mulighed for at konkretisere hvad man søger efter, og efterfølgende afgiver en adgangsansøgning til de arkivalier der ønskes adgang til. Under og efter foredraget blev stillet mange spørgsmål og det var ingen tvivl om, at mange kommer i berøring med faderskabsproblematikken i forbindelse med deres slægtsforskning. Og mange fik de nøgleord der skulle til for at komme videre i deres forskning.
09.12.2009
Medlemmernes egen aften og juleafslutning. Herefter fortsatte Kirsten med at fortælle om hvordan Statens Arkivers søgedatabase Daisy kan bruges til fremsøgning af arkivalier, så man kan forberede sig inden et besøg på Statens Arkiver. - Det er en god ide at notere oplysningerne ned og eventuelt også at udfylde rekvisitionerne hjemmefra og notere sig hvilke oplysninger det er der skal søges i det enkelte arkivalie, oplyste Kirsten. Nogle arkivalier kan også bestilles hjem til det lokale arkiv i Kalundborg, Holbæk eller Slagelse. Det gøres ved at fremsøge arkivaliet på Daisy og derefter klikke på bestilling og udfylde de fremkomne felter. Der er dog nogle arkivalier de ikke kan bestilles til lokalarkiverne, men det får man så besked om. Det fremgår også af Daisy, at Statens Arkiver i København er under omflytning til det nye arkiv på Kalvebod Brygge, idet der ved bestilling ofte fremgår, at arkivalierne ikke kan lånes pt. grundet flytningen. Herefter servere Henning æbleskiver til kaffen. Efterfølgende blev gennemgået mulighederne for at finde gadenavne og gade sogne i København fra 1787 til 1890 på nettet, og der blev givet gode tip om brugen af Danmarks Miljøportal, hvor der er utroligt mange oplysninger. Blandt andet kan der findes kort fra forskellige perioder, hvorpå der kan lægges forskellige oplysninger ovenpå. Eksempelvis fredninger, naturbeskyttelse, jordforurening, og meget meget mere.
Til sidst blev
kort gennemgået hvilke oplysninger der kan findes på OIS (Den
Offentlige Informationsserver).
10.11.2009
Arkivar ph.d. Jørgen Mikkelsen fra Rigsarkivet fortalte om sundhedsforvaltningens kilder, især
medicinalberetninger. Han gennemgik først udviklingen i sundhedsforvaltningens arkiver, som for alvor begyndte efter embedslægerne var pålagt årlige indberetninger til Sundhedskollegiet i 1803. Embedslægerne blev ansat fra 1790 og var lønnet af staten. Jørgen Mikkelsen omtalte epidemier gennem tiderne og deres indflydelse på dødeligheden, f. eks blev tuberkolose først den store dræber sidst i det 19. århundrede. Koppevaccinationerne fra begyndelsen af 1800tallet udryddede kopper i Danmark. Efter man opdagede bakterierne ca. 1880 blev lægernes behandlinger bedre, så mistroen fra bønder blev mindre. Sygekasserne fra slutningen af 1800tallet gav også lægerne flere kunder i butikken. Efter kaffepausen gennemgik Jørgen Mikkelsen de medicinske protokoller, som kan have direkte betydning for slægtsforskere. Vaccinationsprotokollerne fra 1810 kan være interessante til at fastslå tvivlsomme slægtsforhold, da man ikke kunne blive konfirmeret eller gift fra 1810 uden vaccinationsattest. Selv om dødsattesterne, der blev påbudt omkring 1830, ikke hjælper med fastslåelse af slægtsskaber, kan de give meget kød til slægstfortællingen. Det kan jordemoderprotokollerne også, de kan findes fra 1861.
31.10.2009
Slægtsforskerdag Først gennemgik han problematikken med at gennemskue matriklerne, altså dem KMS (Kort & Matrikelstyrelsen) holder styr på. Matrikelnummeret er indgangen til oplysningerne om gårde og huse, ejere/brugere, arealer, hæftelser mv., altså alt det der kan give kød på beretningen om de af vore forfædre, som var ejere eller fæstere i by eller på land. Skøder, pantebreve og servitutter blev tidligere indført kronologisk i store bøger, Skøde- panteprotokoller, som et helt herred eller som Merløse- Tuse herreder indførslerne fra begge herreder. For at finde rundt i de protokoller var der en ”register” protokol kaldet Realregisteret. Derefter orienterede Jan Pedersen om de oplysninger man kan udlede fra brandforsikringerne, hvor arkivalierne indeholder mange oplysninger om de forsikrede huse. I byerne var brandforsikringen lovpligtig til 1872; men der er meget langt mellem långivere som låner til et hus uden brandforsikring, den nuværende frivillighed er noget illusorisk. Endelig nåede Jan at gennemgå lavsvæsenet, som begyndte i Ribe i 1200 tallet, inden vore tarme skreg så højt at vi måtte afbryde talestrømmen, så vi kunne spise frokost. Han fortalte om alle de traditioner de gamle Lav havde, og viste eksempler på svendestykker, skafferstokke og lader, som var navnet på lavenes dokumentskabe. Efter en velfortjent frokost fortsatte Jan Pedersen med at indgyde tilhørerne tro på at lægdsruller er nemt at gå til. Om det lykkedes er referenten uvidende om; men hvis det lykkes at få noget forståeligt ud af lægdsrullerne, er det en stor hjælp til både at fastslå fader/søn forhold og sønnens fødesogn, samt evt. højde og skavanker. De statslige lægdsruller fra 1792 findes på LAK. Efter vi alle var overbevist om hvor enkelt det var at forstå lægdsruller, fortsatte Jan Pedersen med godsarkivernes guldgrubbe af oplysninger. Den eneste begrænsning der er på guldkornene fra godsarkiverne er, om de er afleverede eller ej. Jan Pedersen var svær at stoppe. Han sluttede et forrygende foredrag af med at fortælle om socialforvaltningen fra 1800 tallet til K K Steinckes socialreform i 1933. Selv om mødet var programsat til at slutte 15.30, lød der ingen mislyde fra salen, selv om Jan Pedersen først stoppede strømmen af guldkorn 15.50, så mødet kunne sluttes i god ro og orden.
24.09.2009
Rundvisning på Landsarkivet i København. Vi startede med en kop kaffe og omtale af arkivet, der under hvad der findes, hvordan man finder godbidderne, og hvad man må se. Hvis man vil finde de oplysninger der kan gøre slægtshistorien spændende, må man tænke bureaukratisk, for arkivernes primære opgave er at holde styr på historien for ”det offentlige”, selv om os amatørhistoriker fylder mest i besøgsstatistikken. Michael pointerede, at det var vigtigt, at vi skrev vores navn i protokollen i forhallen, for bevillingerne er afhængig af besøgstallet, så hvis for mange glemmer at skrive sig ind, kan det gå ud over servicen. Han pointerede også at arkivet var en brugsgenstand, hvor man må røre klenodierne med de bare hænder, selv om flere og flere arkivalier bliver filmet for at spare dem for sliddet af mange hænder. De filmede originaldokumenter kan man dog få adgang til, hvis man har gyldig grund. Et væsentlig afsnit i vejledningen var tilgængelighed for de personfølsomme arkivalier, og adgangen til at søge dispensation. Generelt kan siges at der er forskel i hvor restriktivt man fortolker tilgængeligheden, men generelt dispenseres der kun til personen selv eller direkte efterkommer. Arkivet rummer mange spændende arkivalier på de ca. 50 km. hylder, som findes på Jagtvej 10. F.eks. spændende pergamenter på over 500 år, originale adelspatenter og gamle protokoller, som nogle fra Helsingør, der er bundet ind i nodeblade fra katolsk tid, men også læge- og jordemoder journaler, eksamensbeviser og lignende. Arkivet er en arbejdsplads for 30-40 medarbejdere, hvor hovedparten arbejder uden for de besøgendes synsvidde.
18.03.2009 Kommunale arkiver.
04.02.2009
Generalforsamling og medlemsaften. Efter generalforsamlingen havde medlemmerne forskellige ønsker om gode idéer og hjælp til at komme videre i slægtsarbejdet. Blandt aftenens emner var følgende:
15.01.2009
Arkivar ph.d. Jørgen Mikkelsen fra Rigsarkivet, med titlen
”Over Øresund - om svensk immigration til Danmark”. 10.12.2008 Lederen af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod fortalte om julens traditioner gennem tiderne. Lederen af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod satte julestemningen på dagsordenen, da hun fortalte de 19 fremmødte om julens traditioner gennem tiderne. Indledningsvist fortalte Else Marie Kofod at Dansk Folkemindesamling er startet af Svend Grundtvig, søn af N. F. S. Grundtvig, samt om hvad vi som slægtshistorisk interesserede kan bruge Dansk Folkemindesamling til. Derefter fortalte Else Marie om julen, hvor der i de nordiske lande sættes lighedstegn mellem jul og den kristne tro. Jul betød i guldhornenes tid Fest og i 900-tallet var jul lig med at drikke jul. Man forberedte i perioden midt november til midt januar midtvinternætterne, hvor dagene så igen blev lysere. Fra 900-tallet, hvor vi blev kristne, fastlagde romerne Jesu fødselsdag til den 25. december. Det var jo hans far havde skabt solen. Det betød så, at festen blev rykket til den 25. december. Lyset var symbol på Jesu fødsel. Derfor tændte alle mindst et lys. De fattige, der ikke havde lys at tænde, gik så rundt og tiggede lys. Else Marie fortalte, at ordet Jul kommer af ”Hjul”, dvs. drejning. Og vintersolhverv er at betegne som en drejning, hvor dagene bliver længere. Så Jul betød faktisk ”nytår”. I den hedenske jul spiste man godt. Man spiste gris og ofrede til husguden ”Nis”. Omkring nisser, så fortalte Else Marie Kofod, at nisserne så ud som folk gjorde på landet, dvs. gråt tøj og rød hue. Hjemmets vogter var denne ”NIS”. Han passe på gården, hvis man var god ved ham. Men var man ikke god ved ham, så drillede han. På landet bagte man store hvide brød af det sidste korn. Brødene lå så fremme i julen for at suge kraft til februar måned, hvor brødene smuldredes i plovfugen for at give sidste års kraft videre til det nye år. Else Marie Kofod fortalte om 1800-tallet, hvor julen kom til Danmark fra Tyskland. Først til Adelen og senere kæmpede borgerstanden sig op til samme stand. Julen blev den dag hvor borgerskabet fejrede familien og man ledte efter noget der gav dansk identitet og ideen kom fra Tyskland, hvor man tog et grantræ ind i stuen og pyntede det. Det vides, at der i 1808 i Holsteinsborg tændtes det første juletræ. I 1811 kom det til København, hvor Martin Lehmann tændte juletræet for sin søn Orla Lehmann. Juletræet udbredtes herefter via lærere og præster. Omkring midten af 1800-tallet indførtes julegaver, idet der ifølge et satirisk blad i 1851 omtaltes julegaver og i 1852 omtaltes dans om juletræet. Juletræspynten var mangefarvet, men efter krigen i 1864 og tabet til tyskerne, bliver pynten lavet i rød og hvidt. I 1914 starter traditionen med elektriske lys på et stort træ i København og i 1920 blev sat lys på et træ i Klampenborg. Det var blå og gule lys, idet ejeren var svensker. Og julemanden, ikke at forglemme i denne juletid, han kom til Danmark via postkort fra udvandrere, der var rejst til USA. Efter disse og mange flere fortællinger om folkeminder blev der lejlighed til at få afklaret, at den flade julekalender kom til Danmark i 1930, at Luciaoptog begyndtes i 1940’erne, at kalenderlyset er en dansk tradition fra 1937, hvor et stearinlys blev mærket med streger. Og endelig fortalte Else Marie Kofod, at det at sætte stål over døren skyldtes, at stål skærmede mod ondt. Man kunne også skolde dørtrinet med kogende vand. Et fortrinligt foredrag der satte en masse traditioner og folkeminder på plads.
12.11.2008
Fordrag ved arkivchef for Rigsarkivet Inge Bundsgaard vedr. "De
fattiges kår - rettigheder og pligter". Inge Bundsgaard indledte foredraget med beskrivelse af hvorledes omsorg var en privat sag for de fattige i 1500-tallet for senere at også at blive en lokal samfundsopgave. I det 15. og 16. århundrede voksede betleriet voldsomt og dette var årsagen til den begyndende regulering af området. I de første reguleringer blev gamle, syge og fattige erklæret for ”værdige” tiggere. Den første lovgivning kom i 1708, for forordningen om de første fattigkommissioner blev oprettet og finansieret via gaver og frivillige midler. Senere – i 1803 – blev fattigreglementet indført. Dette betød, at ret til hjælp og reglementet gav mulighed for at påligne befolkningen at betale dertil. Fattigreglementet betød også, at nogle lokalområder begyndte såkaldt kassetænkning, idet der kendes eksempler på at folk blev udstødt af lokalområder, for at undgå at disse skulle ende med at blive en byrde for lokalsamfundet. Krisen i 1820’erne og 30’erne gav stramninger af fattigreglementet. Blandt andet skulle fattigkommissionen godkende indgåelse af ægteskab blandt fattige. Helt frem til 1961 kunne fattige også miste stemmeretten, hvis man ikke kunne forsørge sig selv. I fattigkommissionen havde præsten havde en vigtig rolle frem til 1867, da sogneråd og byråd overtog fattigkommissionernes opgaver vedr. fattigvæsenet. Fattighjælpen var ofte naturalier, logi og kost. Blandt andet gik nogle fattige på omgang blandt sognets beboere. I 1800-tallet oprettedes fattiggårde på kommunale initiativer. Formålet hermed var, at de fattiges så kunne producere fødevarer selv, så de ikke lå andre til byrde. Fattiggårdene skulle således helst økonomisk kunne løbe rundt af sig selv, men nogle stedet gav det endda overskud. De første fattiggårde blev opført i 1850’erne og dette fortsattes helt frem til 1891. Før fattiggårdenes tid var der blevet opført fattighuse, men disse havde intet med loven om fattiggårde at gøre. I 1891 kom Fattigloven og alderdomsunderstøttelsesloven. Disse blev administreret af sognerådene. I 1892 kom sygekasseloven og sygekasserne blev statsanerkendt og staten gav tilskud dertil. I 1905 kom børneforsorgsloven og i 1907 kom hjælpekasseloven, hvormed der kunne gives midlertidig hjælp. Også dette støttede staten med tilskud. Og i 1921 indførtes aldersrente ved lov og socialreformen blev til i 1933. Der kom nu en ny struktur i hele den sociale forsorg, og i 1939 blev indført en familiepolitik og mødrehjælp, børnehaver, hjemmehjælp og alderdomshjem. Samtidig blev de store kommuner pålagt at nedsætte socialudvalg. Statens finansiering af det sociale område blev i årene derefter større og større, og i 1959 udgjorde statens støtte hele 67% af den sociale udgift. Inge Bundsgaard gav efter denne forrygende udviklingshistorie en indsigt i hvordan der søges på arkivalier via Statens Arkivers hjemmeside, hvor søgesystemet Daisy indeholder alle informationer om de arkivalier der kan findes på Landsarkivet i København. Efterfølgende var der en livlig debat om søgning af arkivalier, hvordan disse kan søges hjem til visse biblioteker eller stadsarkiver. Der blev blandt rejst spørgsmål om hvorledes der kan søges adgang til arkivalier der efter tilgængelighedsreglerne endnu ikke er adgang til. Her fortalte Inge Bundsgaard hvorledes proceduren herfor er og hvad der generelt skal forventes at man kan få adgang til. En af de oplysninger der ofte søges adgang til er ukendte fædre. Og, som Inge Bundsgaard sagde, så var fadderskabssager ikke – som mange tog for givet – et spørgsmål om at fastslå fadderskab, men alene et juridisk spørgsmål om at fastslå hvem der skulle betale for barnets forsørgelse. Flere eksempler herom blev givet til stor morskab for den fremmødte forsamling.
01.11.2008
Slægtsforskerdag Først fortalte han at byggeriet af det nye magasin for Rigs- og Landsarkivet (i København) var begyndt på Kalvebod Brygge, den gamle postbanegård. De var i gang med at bygge til over 300 km hylder. Så må vi se hvor længe det slår til. Han havde intet bud på hvornår man begynder at indrette fælles læsesale for RA og LAK i den gamle postgirobygning. Jan Pedersen fortalte at LAK havde hentet 50 hylde-meter dyngvåde arkiver fra Klintholm, kort før hovedbygningen blev revet ned pga. svamp i træværket. Private godsarkiver findes på landsarkiverne, og bortset fra de mest benyttede kan de reserveres gennem www.daisy.sa.dk og man kan bestille dem til den nærmeste godkendte læsesal, f.eks. Holbæk Lokalhistoriske Arkiv (Stadsarkivet) eller Kalundborg bibliotek. De ældste godser var egentlige borge med voldgrave omkring til forsvar mod indtrængende fjender. Frem til 1671 var det forbeholdt adelen at eje godser, og efter den nationale hær blev etableret 1700 var borgenes rolle i landets forsvar forbi. Derefter steg antallet af godser til omkring 700. På Sjælland med omliggende øer var de fleste bønder vorned fra 1440 frem til 1702, hvor vornedskabet blev afskaffet. Vorned betød, at man ikke måtte fraflytte godset uden godsejerens tilladelse, og var pligtig til at tage fæste på en gård. I 1719 blev de bestemt, at alle fæstere skulle forsynes med et fæstebrev ved et fæstemåls indgåelse og en kopi af fæstebrevet skulle indføres i en protokol på godset. Der findes godser, som har ført fæsteprotokoller fra før 1719. Godsarkiverne kan også indeholde kort evt. med fæsterens navn, og gård nr. som refererer til jordebogen, som er godsets regnskabsbog over fæstegodset. Når man leder efter godsarkiver må man være opmærksom på, at Kronen enten direkte eller indirekte var storgodsejer. Kron- og Ryttergodsarkiverne findes under Amtstuerne, mens Universitetets arkiver er selvstændigt på RA. Vi på Sjælland er så heldige, at Nørlitt har lavet en komplet oversigt over godsernes ejerskab af fæstegods overalt på øen. Bogen findes bl.a. på Holbæk Stadsarkiv. Jan Pedersen gennemgik lægdsrullerne, så vi alle var overbeviste om at det frem over er noget af det letteste at finde ud af. Det bliver først når vi står med en for menigmand uforståelig militær forkortelse, lægdsrullerne igen bliver svært forståelig, eller vi har ignoreret et par uforståelige, men betydningsfulde kruseduller. Jan Pedersen gennemgik fattighjælpen fra katolsk tid, men vi skal frem til begyndelsen af det 19. århundrede før man kan være heldig at finde noget i de statslige arkiver. I starten er det mest i præstearkiverne der kan findes noget. Fra ca. 1840 begyndte man at oprette egentlige fattiggårde, som havde stor lighed med fængsler. De blev først officielt afskaffet med K. K. Steinkes socialreform i 1933. Generelt kan man sige om fattigforsorgens arkiver, at jo nærmere man kommer nutiden, jo større chancer er der for at finde noget. De sociale problemer er tilsyneladende steget med befolkningstilvæksten. Fra 1860 til 1870 steg befolkningen med 11,5 %, men antallet af almisselemmer steg med 41,6 %. I 1885 var der mellem 350 og 375 fattiggårde med omkring 6.500 lemmer. Jan Pedersen sluttede af med at gennemgå en del af ”Retsbetjentens” arbejdsområde. I virkeligheden var retsbetjenten både udøvende og dømmende magt. Et væsentligt område for embedet var at holde styr på ejerskabet af Danmarks jord. I løbet af det 16. århundrede blev den opgave så svær, at der blev oprettet tingbøger, så alt ikke skulle bero på hukommelsen. Efterhånden som samfundet blev udviklet steg mængden af sager der skulle i tingbogen, så man måtte dele sagerne op i flere forskellige bøger. Selv om det ikke kunne ses på Jan Pedersens energi var slægtsforskerdagen ved at gå på hæld, referentens kuglepen var brændt varm og hans øjelåg blevet tunge. Men alle var enige om at dagen havde været udbytterig, selv om vi blev snydt for at blive eksamineret i skolemester Jan Pedersens dosering.
01.10.2008 Ruben Højmark gennemgik en slægtsforskers
søgemuligheder m.m. på og via DIS-Danmarks hjemmeside. Et særligt hjælperedskab er KIP-Browser, hvormed der opnås en række fordele ved læsning af folketællinger. Ruben Højmark nøjedes ikke med at gennemgå programmet, men viste også hvor simpelt programmet kan downloades og installeres på pc’en. Ruben Højmark omtalte også muligheden for at se sognekort på www.hovedstadsarkiver.dk, hvor de er placeret under menuen ”hent og print”. Et andet hjælperedskab er AO-opslag. Dette er et herligt program der giver mulighed for direkte at få på Arkivalie-Online og som husker brugernavn og password. Ved brug af dette program kan downloades fra Arkivalie-Online. Af hensyn til brugerne der benytter Arkivalie-Online, kan der dog kun downloades fra midnat. Et tredje hjælperedskab Ruben Højmark nævnte er ”Transcript 2.3” som kan være en fordel i forbindelse med oversættelse af eks. kirkebøger, idet et billede kan trækkes ind i systemet og via filtre kan kvaliteten optimeres, så tydningen kan forbedres. Samtidig kan der skrives i programmet. Endelig drøftedes hvor et matrikelnummer på en given ejendom kan findes. Fra salen kom mange bud. Blandt andet om hjemmesider fra Kort- og Matrikelstyrelsen, Miljøstyrelsen og via OIS. Dette vil blive taget op i foreningens næste blad.
02.04.2008 Medlemmernes egen aften. Tema: Dis-Danmark, hvordan bruger vi hjemmesiden Først gav Bjarne Petersen de 20 fremmødte en gennemgang af den meget informative og gode hjemmeside, som www.dis-danmark.dk er. Hjemmesiden blev gennemgået fra ende til anden og deltagerne fik mange nye kilder til den videre slægtsforskning. Blandt andet blev gennemgået de rigtig mange links, digitale kilder, DIS-Forum, DIS-Træf mm. Herunder hvordan der kan via hjemmesiden ydes hjælp til at finde aner eller anden hjælp til den videre slægtsforskning, tydning af kirkebøger med meget mere. Også fortegnelser over software, billeder af kirker, vejledninger, hjælpeskemaer, opslagsbøger, nyhedsbreve, oversigt over amter, herreder, sogne osv. Efter kaffen supplerede Kaare Grodal aftenens emne med en gennemgang af Aurelias hjemmeside http://myweb.cableone.net/jopassey/index.htm hvor der er rigtig mange gode oplysninger. Eksempelvis register over mange danske immigranter fra 1852-1881 og skifteprotokoller fra godser.
21.02.2008 Generalforsamling 2008 Formanden kom i beretningen ind på den succes det har vist sig at være at have efterlysninger på hjemmesiden og efterlyste samtidig nye idéer til tiltag på hjemmesiden. Også plakatopsætningen i forbindelse med foreningens aktiviteter og den nye opsætning af foreningens blad blev fremhævet. Af årets øvrige aktiviteter blev fremhævet det pæne bogsalg samt de kommende aktiviteter. Efter beretningen og godkendelse af regnskabet, der udviste et pænt overskud, blev foreningens vedtægter drøftet og vedtaget ændret. Endelig var der genvalg på alle poster. Se det fulde referat: Klik her
30.01.2008 Anna Margrethe Krogh-Thomsen fortæller om Family Search.org. Mormonkirkens store hjemmeside og database. Anna Margrethe Krogh-Thomsen gav en fantastisk inspirerende aften i foreningens aftenarrangement onsdag den 30. januar. Ud fra en plan som Anna Margrethe havde kaldt et "kørekort" blev den samlede database gennemgået og der blev givet det ene fif efter det andet om hvordan der søges på kryds og tværs i den meget omfattende database. Det var knap de 3 timer der var afsat slog til. Spørgelysten var også stor for at få uddybet forskellige søgeindgange. Også Hammerum-Herreds indgang til dataene blev berørt, ligesom Anna Margrethe gav de fremmødte mulighed for at få hendes personlige linksliste og søgesdatabaser mm. Oveni foredraget om søgninger fortalte Anna Margrethe også om nogle meget pudsige sammenfald i forbindelse med slægtsforskningen. Tilfældigheder der havde givet rigtig meget stof og mange billeder til slægtshistorien og også situationer der havde sammenbragt forskellige familiegrene i Amerika. En helt igennem fantastisk aften til de 45 fremmødte deltagere.
21.11.2007:
Foredrag om lægdsruller og hærens stambøger. Ulrich foredrag var en nøje gennemgang af hvordan der findes de ønskede lægds- og søruller, hvordan de er opbygget og hvordan der kan suppleres med oplysninger fra Hærens stamprotokoller og flådens divisionsprotokoller. Alle disse tørre fakta blev gennemgået på en levende måde og krydret med en god portion humor. Foredraget tog udgangspunkt i de ældste lægdsruller og Ulrich fortalte hvordan disse var opbygget med bogstaver for årstal, gamle og nye løbenumre. Samt om disse blev ført med navne, fædre, fødested, alder, opholdssted og ind imellem også med forskellige oplysninger som eksempelvis brystmål, højde osv. Ulrich Klug oplyste derefter hvem der var værnepligtige gennem tiderne, hvornår de blev indskrevet i lægdsrullen. I starten var dette ved fødslen, senere blev det ændret til 14-årsalderen, senere igen 15-årsaldere, og så i 1863 blev det til det 16. år og i 1872 til det 18. år. For en slægtsforsker var det også rigtig fint at få klar besked om, hvad man skal vide når man skal søge i lægdsruller indtil 1868 og hvad man skal vide for at søge efter 1868, samt ikke mindst, hvor lægdsrullerne findes. Både kladderne, som ligger i retsbetjentarkivet, de stedlige ruller som er i udskrivningskredsene og de renskrevne ruller - Statens lægds- og søruller. Også godsejernes lægdsruller kan være gode at stifte bekendtskab med.
27.10.2007:
Slægtsforskerdag. Før frokost var der en minutiøs gennemgang af de kilder enhver seriøs slægtsforsker bør gennemtravle, før slægtsforskeren med bestemthed kan sige: ”min ane har boet der, i dette tidsrum”. Selv vore forfædre kan have haft eventyrblod i årerne og derfor flyttet mere rundt i kongeriget, end hvad fremgår af kirkebøger og folketællinger. Efter en fremragende frokost, som gav ny næring til de hårdt prøvede tilhørere, fortsatte Erik Kann med at overøse tilhørerne med kilder, nu fra skattevæsnet, som kan mætte enhver slægtsforskers drøm om at få kød på ”Slægtsbogen”. Er der noget Den danske Centraladministration har haft styr på siden Arilds tid, så er det: ”Hvem skal betale, hvor meget skal de betale og hvor meget kan de betale”. Centraladministrationens bogholderi står al sammen i Rigsarkivet, og fylder rigtig meget. Amtsstue-, kommunal- og godsarkiver, som rummer lavere instansers bogholderi omkring bønder og borgeres skattebetaling, findes på Landsarkiverne, Lokalarkiverne eller i de kommunale arkiver. Amtsstuearkiverne findes på det lokale landsarkiv, resten findes enten på det lokale landsarkiv, lokalarkivet eller i kommunens arkiv, for der findes ingen afleveringspligt for kommunale arkiver, kun opbevaringspligt.
25.09.2007:
Medlemmernes egen aften.
27.03.2007: De gamle panserbasser, besættelsestiden og politiets
depotration. Efter en indledende og stemningsgivende vits fortalte Poul Fjeldgaard om den historiske baggrund for oprettelsen af museet på politistation nr. 6 i København. Herefter hørte vi om politiopgavens udvikling fra Valdemar’ernes tid hvor det var soldater der varetog opgaven, - via ”Slutterne” der via grundlaget i Jydske lov var en form for politikfolk, ofte rekrutteret blandt dødsfanger, og over til vægterkorpset, ”panserbasser” til vore dags politifolk. Endvidere gav Poul Fjeldgaard en gribende beretning om politiets deportation under besættelsestiden, hvor han selv var blandt de deporterede. Det var en meget detaljeret oplysning om livet i de tyske koncentrationslejre og kampen for livet, til den endelige tilbagesendelse via Frøslevlejren i Sønderjylland. Til sidst fortalte Poul Fjeldgaard om politiets opklaring af nogle gamle mordsager, hvor mange utrolige detaljer blev beskrevet. Bl.a. om massemordersken Dagmar Overby, der blev dømt for 8 af de mere end 20 mord på spædbørn, som hun blev mistænkt for i perioden mellem 1911 og 1920.
14.02.2007: Generalforsamling samt demonstration af mulighederne i slægtsprogrammet Brothers Keeper. Generalforsamlingen: Se referatet ved at klikke her.
Slægtsprogrammet Brothers Keeper:
Deltagerne fremdrog en masse eksempler, som generelt er problemområder for slægtsprogrammer. Eksempelvis indskrivning af børn uden for ægteskab samtidig med eks. andet ægteskab, flytning af personers tilknytning osv.
16.01.2007: Besøg på Københavns Stadsarkiv. Der blev vist eksempel på en begravelsesprotokol fra 1940, fæsteprotokoller, tyende (mænd) og fra politiets personregistreringer, herunder mandtalslister og folkeregisterkort, hovedkort og bikort indtil 1968. Kvinderne havde deres eget blad indtil giftermål. En sjov lille bemærkning på ét af kortene var en mands beskæftigelse: Bondefanger. Der blev også vist eksempler fra fattigvæsenet, der omtaltes almisseprotokol m.m. Endvidere var fremlagt flere eksempler på protokoller og arkivalier, bl.a. Christian d. IV forordning for Christianshavn på pergament med segl. I det hele taget var det en fornøjelig og vidende Lars Peter Jørgensen. Vi gik derfra med en fornemmelse af at vi alle var blevet lidt klogere på, hvad man kan finde på Københavns Stadsarkiv.
29.11.2006: Foredrag om Det
Kongelige Biblioteks kort- og billedsamling. Samlingen udgøres eksempelvis af mere end 70.000 danske og mere end 40.000 udenlandske portrætter, som kan søges via Det Kgl. Biblioteks hjemmeside. Samlingen indeholder også en topografisk samling, bestående af tegninger, stik, og fotografier. Henrik Dupont oplyste bl.a., at der er ca. 75.000 topografiske billeder på nettet, samt at der ialt er ca. ½ mio. billeder fra hele landet, herunder mange fra Holbæk-området, på biblioteket. Det Kgl. Bibliotek har også private albumsamlinger, samt større fotografisamlinger, kistebilledr, ingeniørkorpsets tegninger, luftfotos m.m.
28.10.2006: Slægtsforskerdag. Erik Kanns første lektion havde overskriften, ”Hvad døde Maren af”. Det var som sædvanlig en meget livlig og grundig gennemgang af de muligheder vi slægtsforskere har for at få et så nuanceret billede af vore forfædre og formødres helbredsstand. Erik Kann kom med en meget grundig gennemgang af udviklingen af det danske sundhedsvæsens udvikling, med tilknyttende oplysninger om, hvor de enkelte arkivalier kan findes. For at finde rundt i de ældste sundhedsarkiver, må man sætte sig ind i hvordan de er ført, vel nærmest lidt som finde rundt i kirkebøger før 1812, der jo kan være ført meget forskelligt fra pastorat til pastorat. Specielt med almindelige dødsattester fra landsogne før 1920, er det vigtigt at finde ud af om de i lokalområdet er registreret efter bopæl eller dødssted, hvis den afdøde f.eks. er død på sygehuset i en købstad. Efter frokost forsøgte Erik Kann at besvare spørgsmålet, ”Hvad hed bondens ko” Som formiddagens lektion var det en grundig gennemgang af de muligheder vi slægtsforskere har for dykke ned i de af vore aners daglige liv, som var fæstere. Der hvor de gamle Godsarkiver både er bevaret og tilgængelige for slægtsforskere, kan de være en ren guldgrube af oplysninger. Da Godsarkiverne, undtaget skifterne, er godsejerens personlige ejendom, er adgangen ikke kun begrænset af arkivernes manglende overlevelse, men også af den lyst Godsets ejere frem til nutiden har eller har haft til enten at aflevere arkivet til det offentlige arkivvæsen og lade det filme, eller de nuværendes lyst til at åbne arkivet for slægtsforskere. Skatteministeriet, som i gamle dage hed Rentekammeret, har naturligvis også righoldige arkiver over vore aners betalte som ubetalte skatter. Det er også i Rentekammeret man finder Krongodset Godsarkivet. Rentekammerets arkiv findes på Rigsarkivet, lige som Universitetet og Kommunitetet Godsarkiv og vist nok også Sorø Akademis og Roskilde Domkirkes, som alle har haft fæstegods i foreningens opland. Københavns Magistrats Godsarkiv findes naturligt på Stadsarkivet. Erik Kann sluttede med at erkende, at det er lidet sandsynligt at finde navn på en fæstebondes køer, men der findes Godsarkiver med bevarede arkivalier over navnene på Godsets køer.
28.09.2006 -
Rodebunke eller slægtshistorie.
03.09.2006 - Udflugt til
Frilandsmuseet i Lyngby.
15.03.2006 Foredrag om godsarkiver Blandet de mange eksempler var også skiftet efter H. C. Andersen, der udviste, at han var en holden mand med en formue på omkring 30.000 kr., svarende til omkring 30 mio. kr. i nutidsværdi. Jan Pedersen fortalte også om herremændenes opgaver, som jo afspejles i afgiverne, eksempelvis skiftevæsen, og hvis der var en tilhørende kirke, så var herremanden ofte også formand for menighedsrådet og tog som derfor også af fattigvæsenet. Endvidere var det herremandens opgave at stille soldater til rådighed. En aften spændende fra skifter, soldater, selvmord, fogedforretninger, borgerlige vielser, skatter, skøder, Københavns Brand, H.C. Andersen som nævnt ovenfor, næringsbreve/borgerbreve og meget mere. |